Annonce
Entrepreneurship

Erhvervsstyrelsen: Revisorkvalitet på den globale dagsorden

Kan man løse alle problemer med snak? Erhvervsstyrelsen udsendte i september måned et nyhedsbrev, hvor de slog fast, at ”Uden tillid kan erhvervslivet ikke fungere – hverken i Danmark eller internationalt. En troværdig revision af høj kvalitet er forudsætningen for at tilliden kan opretholdes, og derfor står revisorernes ansvar og udvikling af revisionens kvalitet højt på den internationale dagsorden”.

Et forhold der står i skærende kontrast til den netop offentliggjorte Rangvid-rapport (om årsagerne til finanskrisen), hvor en af konklusionerne var , at der er et gab mellem, hvad folk tror revisorerne laver, og hvad revisoerne rent faktisk udfører af arbejde. En bemærkning som  også FSRs adm. direktør Charlotte Jepsen var enige med udvalget i, ligesom hun i den forbindelse gav udtryk for at ”Branchen har en stor udfordring her med at fortælle om revisors arbejde”.

Da jeg for 20 år siden læste revision havde revisionsbranchen de samme udfordringer. Dengang var forventningskløften også et emne, som fyldte meget i undervisningen og, ligesom  i dag, tager mange kandidatafhandlinger udgangspunkt i dette emne.  Verden står ikke stille og revisionsbranchen skal naturligvis følge med og ikke mindst tilpasse sig den verden, som den er en del af. For mig virker det som om revisionsbranchen hele tiden halter bagefter. Løsningen er i dag, som dengang, bedre kommunikation og åbenhed.

Hvis Erhvervsstyrelsen virkelig vil være med til at sikre, at kvaliteten af revisionen er i orden, så revisor kan leve op ansvaret som offentlighedens tillidsrepræsentant, så er det ikke nok at de møder revisionsbranchen i øjenhøjde . Det er lige så vigtigt, at de møder os – ”offentligheden” – i øjenhøjde.  

Snak og rejsen rundt i verden gør det ikke alene. Sæt handling bag ordene.  Hvordan lukkes eller indsnævres forventningskløften i praksis? Hvordan genskabes tilliden til revisor?  Hvad laver revisor reelt eller for den sags skyld Erhvervsstyrelsen?

Revisionsbranchen og Erhvervsstyrelsen ville nå langt i forbedre tilliden til revisionsbranchen, hvis de satsede på at kommunikere med os brugere fremfor bare hinanden.

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Close
Close