Home / Entrepreneurship / Er der fradrag for omkostninger afholdt før virksomhedsstart
Kan omkostninger trækkes fra inden start af virksomhed?

Er der fradrag for omkostninger afholdt før virksomhedsstart

Hvad er egentlig reglerne omkring fradrag for moms af omkostninger, som der afholdes før en virksomhed starter? Det er et spørgsmål, der indimellem dukker op på fora for iværksættere og samtidig ofte giver anledning til nogen tvivl.

Det er en udbredt opfattelse, at fradrag for moms er begrænset til omkostninger, som er afholdt max 6 måneder inden en virksomheds start, og at det ikke er muligt at fratrække moms af omkostninger afholdt forud for stiftelsen af et kapitalselskab (IVS, ApS eller A/S) i modsætning til, hvis der er tale om personlige virksomheder. Argumentet for at et kapitalselskab ikke kan få fradrag for omkostninger afholdt i perioden forud for stiftelsen er, at et selskabs først fra tidspunktet for stiftelsen bliver en afgiftspligtig person.

Problematikken har været behandlet i EU-domstolens sag (C-280/10 – Polski Trawertyn), hvor deltagerne i et polsk handelsselskab var blevet nægtet fradrag for momsen af omkostninger, der var afholdt forud for stiftelsen af selskabet. I samme sag udtaler EU-domstolen sig ligeledes i spørgsmålet om fradragsret eller ej når fakturaen for de afholdte omkostninger ikke er stilet til selskabet.

Hverken i momsloven eller i momssystemdirektivet findes der grundlag for at skelne mellem de forskellige typer af virksomheder. Her skal der alene skelnes mellem om der er tale om en afgiftspligtig person eller ej. Dette er også det princip som, af EU-domstolen, lægges til grund i  sagen Polski Trawertyn. Udgangspunktet er momssystemdirektivets artikel 9, der definerer en afgiftspligtig person som enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed og det uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

EU-domstolen henviser i sin udtalelse til at den i flere tidligere sager (eksempelvis C-110/94 INZO, præmis 16)  har slået fast, at økonomisk virksomhed kan bestå i flere på hinanden følgende handlinger, og at forberedende handlinger, såsom erhvervelsen af driftmidler også er omfattet af begrebet økonomisk virksomhed.

Princippet om momsens neutralitet fremhæves af EU-domstolen og henviser til, at der i tidligere sager har været lagt vægt på, at de første investeringsomkostninger, der afholdes til brug for og med henblik på en virksomhed, betragtes som et led i den økonomiske virksomhed. Her lægges der vægt på, at en anden fortolkning, vil medføre en vilkårlighed i fradragsretten afhængig af hvornår den pågældende omkostning er afholdt.

I Rompelman-dommen (sag 268/83), fastslog EU-domstolen i præmis 23, at enhver, som foretager investeringer, der er snævert forbundet med og nødvendige for en senere udnyttelse af en fast ejendom (sagen omhandlede en fast ejendom, men princippet i afgørelsen kan overføres til andre tilsvarende situationer), må anses for en afgiftspligtig person.

I lyset af ovenstående er det ikke overraskende, at EU-domstolen i sagen Polski Trawertyn i præmis 38 kommer frem til en konklusion om, at interessenterne i et selskab eller selskabet har “…ret til fradrag for indgående moms på investeringsomkostninger, som til brug for det nævnte selskab og med henblik på dets økonomiske virksomhed er blevet afholdt af disse interessenter inden stiftelsen og registreringen af selskabet…”.

Med andre ord så skelnes der ikke mellem hvilken type af virksomhed, der drives eller tænkes drevet. Det afgørende er, at de afholdte udgifter kan anses for at vedrøre selskabets afgiftspligtige aktiviteter og ikke kan anses for at være udgifter, som f.eks. rettelig er aktionærens egen udgift.

Fradrag for faktura udstedt før selskab er stiftet?

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at en vare eller ydelse kan anses for at være “leveret til virksomheden”, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til den købende virksomhed. Dette er af gode grunde ikke muligt, når selskabet endnu ikke er stiftet. Spørgsmålet er så om den manglende overholdelse af formkrav er nok til at afvise fradrag for momsen.

Det spørgsmål svarede EU-domstolen også på i sagen Polski Trawertyn, hvor domstolen var blevet bedt om at tage stilling til om fradrag, for udgifter afholdt før et selskabs stiftelse, kan nægtes med henvisning til, at den udstedte faktura er udfærdiget inden momsregistreringen og stiftelsen af det pågældende selskab og udstedt til de fremtidige interessenter i selv samme selskab (præmis 39).

I sagen Polski Trawertyn anderkender EU-domstolen, at der er formelle krav til en fakturas indhold, men i præmis 43 slår den samtidig fast “…, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser…”. Med andre ord vægtes neutralitetprincippet i momssystemet højere end de formelle krav til udstedelse af en faktura.

Videre slås det i præmis 45 fast, at “…umuligheden for Polski Trawertyn for at udøve retten til fradrag af betalt indgående moms skyldes den omstændighed, at dette selskab hverken var momsregistreret eller (-identificeret på tidspunktet for udfærdigelsen af fakturaen for den nævnte erhvervelse, og at fakturaen følgelig var blevet udstedt til interessenterne, må denne umulighed anses for at være resultatet af en rent formel forpligtigelse (min fremhævelse),…”.

Med andre ord kan fradrag for udgifter afholdt før et selskabs stiftelse ikke nægtes fradraget, selv om fakturaen ikke er udstedt til det pågældende selskab, men er udstedt til de kommende deltagere i selskabet.

 

 

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

4 kommentarer

  1. Har sendt dit link til skat – og bedt om deres skriftlige kommentar. Via facebook var svaret ikke brugbart nemlig

    Det er ikke en betingelse for fradrag, at man er momsregistreret på købstidspunktet. En betingelse er, at der handles i egenskab af afgiftspligtig person, når indkøbet foretages, og ikke i egenskab af privatperson.
    Du kan læse mere i JV D.A.11.1.2.1.

    Men jeg har forklaret mere i kommunikation med dem.

    Vi må gå ud fra moms skal overholde EU dommen (uanset mange vil mene EU blander sig for meget) og så vel også at selve fradrag for udgift følger med som det naturlige (dommen siger vel ikke det klart?)

    Hvis vi udgår fra fradrag hvis det er klart det er til drift af det kommende selskab og købt i stifters navn, så må det vel også være sådan, at der skal stiftes med en kapital der er så stor, at den ikke efter det som er taget i evt udgift inden start, kommer ned under halv = mindst dobbelt af udgifter?

    Enig mon?

    vh John H

    • Henrik Koudahl

      SKAT undgår behændigt at tage stilling til indholdet af dommen Polski Trawertyn, som bygger på de forudsætninger, som der henvises til JV D.A.11.1.2.1 og deres svar i øvrigt.

      Generelt er momsen i sin natur transaktionsbaseret. Alene af den grund vil det være ulogisk, at den samme transaktion behandles forskelligt afhængig af hvilken virksomhedsform den afgiftspligtige nu måtte have valgt.

      EU-domstolen udtaler sig kun om momsproblematikken. Uden at have tænkt nærmere over det, vil jeg mene, at der kan argumenteres for fradragsret skattemæssigt ud fra princippet om rette indkomstmodtager.

      Omkring stiftelsen af selskab og kapitalkrav reguleres dette i selskabsloven. Det vil sige kapitalen skal være tilstede ved stiftelsen. I det omfang der ligger omkostninger fra før stiftelsen og disse skal indgå i selskabet må det følge af selskabslovens § 27, at disse forpligtelser fremgår af stiftelsesdokumentet.

      Derudover vil ved kapitaltab gælde selskabslovens § 119, hvorefter der skal afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at et kapitaltab er konstateret. Dertil kommer kravet i selskabslovens § 118, hvorefter direktionen er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt i selskabet.

      • og så skal kapitalen for at undgå disse problemer sættes til det dobbelt af alle omk før stiftelsen (og inkl. evt stiftelsesomk) og ikke bare til 1 krone, hvor der jo ellers slet ikke er kapital i selskabet ved stiftelse ellers?

        • Henrik Koudahl

          Hvis du vil undgå reglerne om ekstraordinær generalforsamling ved tab af kapital, så skal man sørge for at mindst halvdelen af selskabskapitalen ikke vil være tabt, hvis man bevæger sig ind på denne sti.

          Man kan også forestille sig at man afholdte den ekstraordinære generalforsamling og blot konstaterede, at man forvente at underskud vil nedbragt via fremtidig drift. Evt. kan gæld til stiftere konverteres til ansvarlig kapital – mulighederne er mangfoldige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *