Annonce
EntrepreneurshipHenrikSkat

Har SKAT styr på reglerne om tavshedspligt?

Har du fulgt med i BT’s historie om Susanne Damsgaard, som SKAT først i december 2011 fik fyret fra sit arbejde som sagsbehandler i Ishøj Kommune, og da hun efterfølgende fik arbejde i Hillerød Kommune i foråret 2012, forsøgte Skat igen at få hende fyret. Alt sammen gjorde SKAT, fordi Susanne Damsgaard i en periode var sigtet for skatte-og momssvindel, som hun aldrig havde begået, og som hun senere blev pure frikendt for.

Nu er svaret på Susanne Damsgaards klage over SKATs sagsbehandling kommet. I svaret skriver skattedirektør Erling Andersen, at SKAT har ret til at viderebringe oplysningerne med henvisning til persondatalovens § 8. stk. 2. nr. 2. Det er en paragraf, der siger at ”…udlevering af personlige oplysninger fra en offentlig myndighed kan være i orden, hvis den offentlige interesse overstiger hensynet til den enkelte borger.”

Persondataloven gælder i relation til SKAT kun i den udstrækning, der foretages elektronisk behandling af oplysninger. Det vil i det konkrete tilfælde med Susanne Damsgaard betyde, at hvis SKAT har videregivet information til de to kommuner via f.eks. e-mail eller fax er det reglerne i persondatalovens kapitel 4, der er gældende. Hvis videregivelsen til de to kommuner derimod er sket som almindeligt brev eller med bud er det derimod forvaltningslovens kapitel 8, der gælder.

Har det reelt nogen betydning om det er reglerne i persondataloven eller forvaltningsloven, der er gældende. I både persondataloven og forvaltningsloven er reglerne sammenfaldende for så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger, der er givet sammentykke til. Der er  imidlertid en umiddelbar forskel mellem de to regelsæt, når vi taler om oplysninger, hvor der ikke foreligger samtykke til videregivelse. Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2 nr. 3 kan der kun ske udveksling af informationer hvis ”…det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe”.

Det er min opfattelse, at der lovgivningsmæssigt er blevet tænkt i helheder. Flere steder i bemærkningerne til lovforslaget til persondataloven er det om §§ 7 og 8 understreget, at lovforslaget ”forudsættes i videst muligt omfang administreret på den måde, at der ikke – uden samtykke – registreres og videregives personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende registerlovgivning”. Den daværende lov om offentlige myndigheders registre bestemte i § 21, stk. 2, at en myndighed kunne videresende oplysninger af privat karakter til en anden myndighed ”… såfremt oplysningerne har væsentlig betydning for vedkommende myndigheds virksomhed eller har væsentlig betydning for en afgørelse, som myndigheden skal træffe”.

Der er sammenhæng mellem intentionen i de persondaloven og forvaltningsloven om at videregivelse af informationer mellem myndigheder skal have væsentlig betydning for den myndighed, som modtager informationen.

Det er derfor min opfattelse at SKAT ikke har lovgrundlaget i orden, da de valgte at orientere både Ishøj og Hillerød, om at Susanne Damsgaard var sigtet i en moms- og skattesag. Det at man er sigtet har næppe væsentlig betydning for kommunerne. I det konkrete tilfælde virker det som om SKAT har tænkt mere på egne interesser end på de to kommuners. Når SKAT skriver til Hillerød Kommune at, ”Skat har informeret kommunerne om sigtelsen mod dig og om, at Skat ikke ønskede at samarbejde med dig”, går man efter min langt længere end der lovgivningsmæssigt er grundlag for. Her er det ikke hensynet til Hillerød Kommune, men hensynet til SKAT selv der er det vigtige.

Jeg må erkende, at hvis man læser de to paragraffer direkte så er der stor forskel på disse. Persondataloven åbner umiddelbart op for en videre videregivelse af informationer end forvaltningsloven. Retssikkerhedsmæssigt er det ikke acceptabelt, at vi som borgere er stillet forskelligt alt efter om skattedirektør Erling Andernsen vælger at sende en e-mail eller et brev.

Det er vigtigt, at Susanne Damsgaard følger den sag til dørs. Vi må have nogle helt klare spilleregler for hvad SKAT har krav på af informationer og ikke mindst hvad de må videregive til andre myndigheder. Det er eksempelvis skræmmende, at SKAT mener, at de har til borgernes sygejournaler inklusiv personoplysninger for at kunne afgøre om eksempelvis en massør driver momspligtig virksomhed eller ej. Det er ikke afgørende for momspligten om behandlingen er sket af Hansen, Jensen eller Petersen. Det afgørende er hvilken behandling, der er givet. Hvad mere skræmmende er hvad skulle forhindre SKAT i at videregive informationer om din sygedom til anden myndighed med henvisning til samme paragraf, som skattedirektør Erling Andernsen henviste til ovenfor??

SKAT skaber en vilkårlig og mærkværdig rettilstand. Når SKAT forsøger at rykke grænserne for hvad SKAT må og ikke må, så er det vigtigt at vi borgere stiger stop og får prøvet ved domstolene, hvor grænserne går.

Konkret vil jeg foreslå, at politikerne ændrede teksten i persondataloven og får bragt den i overensstemmelse med forvaltningsloven. Det var meningen fra starten af.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin