Home / Henrik / Iværksætterselskabet: Det er en ommer!

Iværksætterselskabet: Det er en ommer!

I 1974 kunne du i Jullerup Færgeby få fire strømper uden fod, en tomat så rød som blod og en gammel gulerod for en krone. 40 år senere kan du for samme beløb stifte et iværksætterselskab (IVS). Umiddelbart et fantastisk tilbud for iværksættere der vil afprøve deres ideers bæredygtighed og samtidig  begrænse deres risiko, hvis deres ide ikke holdt.

Et iværksætterselskab er i praksis et helt almindeligt anpartsselskab, der er i gang med at opbygge sin kapital gennem selskabet drift. Du kan stifte selskabet for én krone og derefter opbygge selskabskapitalen ved at opspare 25 pct. af årets overskud i en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige reserve samlet udgør mindst 50.000 kr. Med andre ord er det nu muligt for dig at købe et anpartsselskab på klods.

Du kan først udbetale udbytte fra dit iværksætterselskab, når selskabskapitalen og reserven udgør 50.000 kr. Samtidig kan iværksætterselskabet omregistreres til et ”almindeligt” anpartsselskab, når selskabskapitalen og den særlige reserve udgør 50.000 kr.

Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber. Det betyder, at der eksempelvis stilles krav til iværksætterselskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og ikke mindst åbenhed omkring selskabets forhold.

Det er blandt andet muligt at stille ledelsen til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser. Iværksætterselskaber er omfattet af årsregnskabslovens krav om regnskabsaflæggelse, herunder offentliggørelse, akkurat som det generelt gælder for anparts- og aktieselskaber.

Der var et enstemmigt Folketing der i maj måned vedtog den revision af selskabsloven, som etablerer den nye selskabsform – iværksætterselskabet. Reglerne om iværksætterselskabet er inspireret af en tilsvarende selskabsform (UG), der er indført i Tyskland. Her det har vist sig, at den nye særlige selskabsform er blevet anvendt i stort omfang, uden at dette har medført en væsentlig forøgelse af antallet af konkurser.

Den daværende Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelsen fortalte fortalte vidt og bredt om hendes positive forventninger til iværksætterselskabet. Alle tangenterne på klaveret blev brugt. Det skal være nemmere at starte egen virksomhed i Danmark og samtidig skal selskabsformen ikke være en barriere for at afprøve, om en forretningsidé er bæredygtig.

Vokser træerne ind i himlen

Umiddelbart er det en tiltagende indgangsvinkel, at iværksætterselskabet skal give iværksættere mulighed for at afprøve deres ideer uden at risikere hus og hjem. Spørgsmålet er om virkeligheden er lige så blå som himlen. I mine øjne er iværksætterselskabet en dyr vej til et anpartsselskab, ligesom iværksætteren kan blive mødt med skepsis og få svært ved at låne kapital.

Først og fremmest er det nærmest illusorisk at et iværksætterselskab kan stiftes for 1 kr. Alene det at lade selskabet afholde omkostningerne ved stiftelsen er nok til at æde selskabskapitalen og selskabslovens regler om at opretholde et nødvendigt kapitalberedskab træder i kraft endnu før iværksætterselskabet er kommet i gang.

Dette indebærer blandt andet, at der skal være og opretholdes en rimelig balance mellem selskabets kapital og dets aktivitet og herunder skal have tilstrækkelig egenkapital til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både ledelsens ret og pligt at videreføre et selskab i finansiel krise og forsøge at overvinde denne, men ledelsen må ikke pådrage selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk ikke kan dække. Ledelsens ansvar for selskabets forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse dets virksomhed, når en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig.

Afvejningen mellem disse to hensyn betyder også, at definitionen på et forsvarligt kapitalberedskab vil variere fra selskab til selskab. Et sel­skab med stabile indtægter og begrænset investeringsbehov har typisk brug for mindre egenkapital end et nystartet iværksætterselskab, hvor der kan være større usikkerhed om indtjeningspotentialet og større behov for nyinvesteringer.

Ved vurderingen af om kapitalberedskabet er forsvarligt, lægges der vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske blandt andet i forhold til selskabets budgetter mv.

Iværksætterselskab på klods er dyrt

Det er dyrt at købe på klods. Sådan er det også hvis du vælger at starte ud i et iværksætterselskab på din vej til til et rigtigt anpartsselskab. Når du skal omdanne et iværksætterselskab til et anpartsselskab, så skal der udarbejdes en vurderingberetning af en vurderingsmand – typisk en registreret eller statstautoriseret revisor.

Vurderingsmanden skal udarbejde en vurderingsberetningom at den nødvendige kapital er til stede. Afhængigt af omfanget af vurderingsmandens opgave vil en vurderingsberetning formentlig koste iværksætteren mellem 5.000 – 10.000 kr. Det er selvsagt billigere at få udarbejdet en vurderingsberetning, hvis vurderingsmanden skal udtale sig om en kontantbeholdning på en konto end hvis han eksempelvis vurdere værdien af indskudte computere og selvudviklet software.

Det er åbenlyst at udgiften ved at omdanne iværksætterselskabet til et rigtigt anpartsselskab er forholdsmæssigt dyrt for den enkelte iværksætter. Det kan derfor være en god ide at undersøge muligheden for allerede fra starten at låne de 50.000 kr i banken. Det er en god lille lakmusprøve på dit forretningskoncept. Kan du ikke overbevise din bank om det fornuftige i at låne 50.000 for at spare omkostningerne til en vurderingsberetning – så vil det også blive svært at overbevise andre om, at de skal give dig kredit.

Hvilke signaler udsender et iværksætterselskab

Det bliver spændende at se hvordan iværksætterselskabet bliver modtaget i bredere kredse. Vil den overtage det dårlige ry og skepsis som SMBA har i dag. Virksomhedsbetegnelsen IVS må forventes i høj grad  at være et alarmsignal om, at her er tale om en virksomhed med en lille kapital, lav indtjening og måske en ejerkreds, som enten ikke har pengene til at stifte et ApS eller ikke selv er villige til at tage en risiko.

Den manglende kapital vil gøre det svært for nye iværksætterselskaber at optage lån og opnå kredit, uden at der vil blive stillet krav om personlig sikkerhed. Med andre ord er den begrænsede hæftelse, der følger med et iværksætterselskab nærmest illusorisk. Allerede ved opstart bør iværksætteren derfor overveje om iværksætterselskabet er den rigtige løsning til et konkret projekt. Eksempelvis vil det nok blive svært for et IVS at få en aftale med NETS uden at stille sikkerhed. En sikkerhed som typisk fastsættes til ca. 25.000 kr.

Iværksætterselskabet vil først og fremmest rette sig mod personer, der enten ikke har mulighed for at stille med den kapital, som der kræves for at stifte et ApS eller som ikke har behov for ekstern finansiering.

Personligt har jeg den holdning, at politikerne skulle have taget skridtet fuldt ud og helt have afskaffet kapitalkravet til anpartselskaber. Den type virksomheder kendes allerede i dag fra lande som Tyskland, Frankrig og England, hvor det manglende kapitalkrav ikke har givet problemer.

I Danmark har vi i mange år kendt til selskaber med begrænset ansvar, hvor der ikke blev stillet krav om indskud, nemlig SMBA. Den nye selskabslov betyder, at muligheden for at stifte et SMBA ophører ved årets udgang. Fordelen ved SMBA var den fleksibilitet som deltagerne havde for indbyrdes at aftale hvordan virksomheden skulle organiseres. Omvendt  var den store ulempe den manglende gennemsigtighed. Det var svært, hvis ikke umuligt at finde oplysninger om et SMBA.

Jeg havde gerne set en løsning, hvor man fjernede kapitalkravet til et ApS og så fastholdt de restriktive bestemmelser i Selskabsloven om ledelsesansvar, ansvarligt kapitalberedskab mv. 

Selskabskapitalen fortæller ligeledes ikke meget om et selskabs økonomi. Den viser alene at kapitalen på et tidspunkt har været der. Kapitalkravet er nu så lavt, at omkostningerne ved at overgå fra et IVS til et ApS ikke står mål med virkeligheden.

Det bliver spændende at se, hvordan fremtiden udvikler sig. Min forventning er, at mange vil føle sig tiltrukket af iværksætterselskabet, ligesom min forventning er at mange iværksættere vil blive overrasket over den administration, der følger med. Revisorerne og advokaterne går en indbringende tid i møde.

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
modal close image