MadOpskrifter

Laksegratin med kartofler

En Laksegratin med kartofler er en dejlig og ikke mindst enkel måde at tilberede laksefileter på og så smager det dejligt til lige.

Laksefilet er ofte på tilbud i butikkerne, og det er samtidig en fisk, som giver uanede muligheder for tilberedning – alt efter hvad årstiden tilbyder af friske råvarer. Her har jeg lavet laksegratin med kartofler og så med en ostesovs tilsat lidt citron og dild.

Tanken var at den skulle være hurtig at tilberede og kunne passe sig selv i ovnen mens jeg hentede fruen. At trafikken så drillede og turen gik mere trægt end den plejer skabte lidt “stress”. Nå jeg nåede hjem tidsnok – og i dag slog det mig, hvorfor f….. jeg ikke bare havde sat timeren på ovnen i gang?

Laksegratin med kartofler

Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Keyword Fisk, Gratin, Italien, Laks
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 600 g kartofler
  • 3 dl vand
  • 1,5 dl mælk
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk mel
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl fløde
  • 1/2 bundt dild
  • 1 citron
  • 200 g revet mozzarella
  • 1 nips revet muskatnød
  • 1 nips sukker
  • 4 laskefileter
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at skralde kartoflerne og skær dem derefter i skiver. Vand og mælk hældes i en gryde og bringes i kog. Kom kartoffelskiverne i og lad det småkoge i 15 minutter.
  • Løg og hvidløg skraldes og snittes fint. Varm olivenolien op på en pande og svits løg og hvidløg kort. Tilsæt mel  til blandingen af løg og hvidløg og rør godt rundt. Tilsæt grøntsagsbouillon og fløden og rør godt rundt. Lad sovsen koge ind i 5 minutter. I mellemtiden skylles dild, tørres af i køkkenrulle og hakkes derefter fint. Citronen skylles ligeledes i vand og tørres, hvorefter skallen rives fint. Skær citronen over pres den saften ud af den ene halvdel.
  • Tænd ovnen og sæt temperaturen til 180 grader. Smør et ildfast fad. Kom den revet mozzarella i flødesovsen og lade osten smelte ved lav varme. Til 3/4 dele af den hakket dild og den revet citronskal til sovsen. Smag sovsen til med citronsaft, salt og peber. Kom lidt revet muskatnød i sovsen og tilsæt evt. lidt sukker.
  • Kom kartoffelskiverne i det ildfaste fad. Kom laksefileterne ovenpå. Sovsen fordeles hen over laksefileterne. Kom derefter fadet i ovnen og lad den gratinere i 20-30 minutter. Inden retten serveres drysses den resterende dild henover.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin