Annonce
GastronomiMad

Michelin: Tysk stjerneparade i køkkenet

Hitparade og stjerneparade er alt sammen noget, som jeg forbinder med  tysk tv og schlagermusik.  Men når de to kokke Joachim Wissler og Dirk Luther inviterer til middag – ja så kan vi tale om en rigtig vaskeægte stjerneparade.

Joachim Wissler og Dirk Luther hører begge til blandt de absolut bedste kokke i Tyskland og har tilsammen 5 stjerner i Michelin Guiden.  For en sjælden gangs skyld kan du opleve dem sammen,  og smage resultatet af deres fælles kreationer, når de holder kulinarisk topmøde den 9. og 10. februar 2014, på Hotel Alter Meierhof i Glücksburg .

Se, smag og hør, hvordan en af verdens bedste kokke, den trestjernede kok Joachim Wissler sammensætter ingredienserne og skaber Michelin-symfonier, der får englene til at synge.  Med kærlighed og respekt for råvarerne koncentrerer han sig i sine kreationer om de rene smagsindtryk Her er  ikke krummelurer og ingen sidespring.

Til at hjælpe sifg i køkkenet har Joachim en anden af Tysklands bedste kokke, den 2-stjernede Dirk Luther og hans professionelle team, der får omsat ideer og visioner til mad på tallerkenerne.

Joachim Wissler modtog allerede i 2006 sin tredje Michelin-stjerne og regnes ikke alene som en af de bedste kokke i Tyskland men en ar verdens bedste kokke – han ligger i øjeblikket på 10.-pladsen på verdensranglisten ”World‘s 50 Best Restaurants”.  Normalt skal man helt til restaurant Vendôme i Grandhotel Schloss Bensberg for at opleve hans opfindsomme og individuelle køkken, der får gourmeter fra hele verden til at valfarte til Bergisches Land.

Dirk Luther er fast kok på det 5-stjernede hotel, Alter Meierhof, lige syd for den danske grænse. Han driver til hverdag hotellets 2-stjernede gourmetrestaurant, Meierei, samt den næsten lige så eksklusive Restaurant Brasserie, der tiltrækker kunder fra hele Tyskland og Skandinavien. I Meierei serveres normalt klassisk fransk køkken med et moderne anstrøg. Meierei anses for at være den bedste tyske restaurant nord for Berlin. Restauranten har siden 2008 hvert år haft to stjerner i Michelins restaurantguide.

Det kulinariske topmøde starter klokken 18.00 med champagne og fortsætter med en 6-retters-gourmetmenu, der med  tilhørende vine og alle andre drikkevarer under middagen kun koster  198 € pr. person. Det er næsten et fund!

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Close
Close