Home / Entrepreneurship / Moms / Moms: Omvendt betalingspligt truer forude

Moms: Omvendt betalingspligt truer forude

Nu gider SKAT ikke momskarruseller mere.  Momskarruseller har fundet sted i årevis og ført til så store tab, at EU har givet medlemslandene mulighed for at indføre omvendt betalingspligt ved handel med f.eks. mobiltelefoner, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere pc’ere . Flere og flere lande har valgt at benytte muligheden og det er derfor naturligt at Danmark følger trop.

Skatteministeren har fremlagt et udkast til et lovforslag, som vil betyde, at der på momsområdet indføres omvendt betalingspligt ved handel med mobiltelefoner og pc’ere mellem 2 virksomheder. Det betyder, at den sælgende virksomhed ikke skal lægge moms på prisen til andre momsregistrerede virksomheder. Det er i stedet den købende virksomhed, som skal afregne momsen og har herefter fradrag for et tilsvarende beløb som købsmoms, hvis den ellers har fuldt fradrag herfor.

Det foreslås, at brugen af omvendt betalingspligt udvides til at omfatte indenlandske leverancer af mobiltelefoner og bærbare computere m.v., således at den omvendte betalingspligt bliver hovedreglen, når der er tale om handel med mobiltelefoner, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere såvel nationalt som internationalt.

Der skal naturligvis ikke gennemføres stramninger bare for stramningernes skyld. Med et konstateret tab for statskassen på momskaruseller på foreløbigt 121 millioner og med flere sager undervejs, så synes jeg at målet helliger midlet.  Omvendt betalingspligt er et effektivt og billigt redskab i den forbindelse.

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.