Annonce
EntrepreneurshipMoms

Nu kan virksomheder igen optage rentefrie momslån

For at styrke danske virksomheders likviditet under coronakrisen åbnes er det nu igen muligt for små og mellemstore virksomheder at ansøge om et rente frit lån. Det er muligt at få et rentefrit momslån svarende den moms, som virksomheden indberettede i marts måned 2020. Lånemuligheden gælder også lønsumsafgiften for visse virksomheder.

Der er åbent for ansøgninger nu og frem til den 18. december 2020. Skattestyrelsen har fremsendt info til de omkring 270.000 virksomheder, der kan være omfattet af lånemuligheden. Brevene sendes til virksomhedernes digitale postkasse.

De fleste virksomheder kan få et lån

Erfaringerne fra første ansøgningsrunde viser, at langt de fleste virksomheder vil kunne få et rentefrit momslån. I første ansøgningsrunde fik 90 procent af alle ansøgere således godkendt et lån.

Ansøgningerne behandles i takt med, at de kommer ind, og SKAT forventer at udbetale pengene til virksomhederne inden for fem arbejdsdage. SKATs erfaringer fra første ansøgningsrunde er, at langt de fleste virksomheder, der har søgt om et lån, også er berettigede til et lån. Når nogle virksomheder trods alt fik afslag, skyldes det for seks ud af ti virksomheders vedkommende, at de ikke havde indsendt deres momsangivelse i marts til tiden.

Derudover blev omkring hvert femte afslag givet, fordi virksomheden inden for de seneste tre år har fået skønnet virksomhedens moms, afgifter eller A-skat af Skattestyrelsen, fordi virksomhederne ikke selv havde indsendt en angivelse.

Momslån

Virksomhederne kan søge om et momslån, der svarer til den moms, virksomheden har indberettet med frist den 2. marts 2020.

Lønsumsafgiftslån

Virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren kan søge:

  • et lån, der svarer til den lønsumsafgift virksomheden har indberettet for 1. kvartal 2020
  • et lån, der svarer til ¼ af lønsumsafgiftens størrelse for indkomståret 2019 eller for det forskudte indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2019.

Tilbagebetaling

Ansøgningerne om udbetaling af lånet skal ske gennem virk.dk, men behandles af Skattestyrelsen. For både de nye lån og de lån, der blev givet i foråret, er tilbagebetalingsfristen udskudt til 1. november 2021.

Flere oplysninger om lånemulighederne finder du på skat.dk/corona, hvor du også kan se hvordan du søger, og om de kriterier, virksomhederne skal opfylde for at få et lån.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button