Home / Entrepreneurship / Ny momsfrist for små virksomheder

Ny momsfrist for små virksomheder

Som en del af finansloven blev det aftalt, at fremrykke nogle af de skatte- og afgiftslettelser fra Vækstpakken, der ellers først skulle træde i kraft i 2015, til 2014.

Nu er det sikkert og vist. Folketinget vedtog den 28. januar 2014 en lov, hvorefter man blandt andet fremrykker den del, der omhandler spørgsmålet om, hvornår din virksomhed vil blive omfattet af momsfristerne for små virksomheder.

Det betyder, at hvis din virksomhed har en omsætning på op til 5 mio. kr., skal du med virkning fra 1. januar 2014 fremover afregne halvårligt moms i stedet for kvartalsmæssigt. SKAT vil udsende information herom, samt med en afgørelse om omregistrering til de omfattede virksomheder.

Hvis du ikke ønsker at afregne halvårlig moms, kan du stadigvæk vælge at blive på kvartalsafregning. Det kræver, at du senest den 1. marts anmoder SKAT om dette.

Det kan f.eks. være en fordel for dig at blive på kvartalsvis afregning, hvis du har megen negativ moms. På den måde kan du hurtigere få momsen tilbage og dermed en bedre likviditet.

EDIT 10.02 2014: Er din virksomhed nystartet, skal du indberette moms kvartalvis i mindst 1½ år, inden SKAT undersøger din virksomheds omsætning og eventuelt ændrer det, så du skal indberette hvert halve år.

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.