Italiensk madMadOpskrifter

Penne arrabbiata

Penne arrabbiata er en af de mere kendte opskrifter fra det italienske køkken. Med få og ikke mindst enkle ingredienser kan du lave en pastaret som er populær over hele verden. På toppen af det hele er det en hurtig opskrift at lave.

Arrabbiata betyder “vred” på italiensk og hentyder til stærke i retten. Hvor vred du vil have din pasta styrer du selv. Selv brugte jeg 2 chilifrugter og det gav lige den svage prikkende fornemmelse af noget stærkt uden at være overdøvende.

Ingredienser til 2 personer:

  • 300 g penne
  • 400 g pomodori pelati
  • 3 fed hvidløg
  • Chilifrugter efter egen smag
  • Olivenolie
  • Salt og persille

Sæt en gryde med letsaltet vand til at koge.

Sauter hvidløg og chilipeber i et par spiseskefulde olivenolie ved svag varme indtil hvidløgene begynder at tage en smule farve. Pas på hvidløgene ikke bliver for mørke, da det giver en bitter smag. Når hvidløgene er blevet gyldne fjernes de fra gryden.

Tilsæt flåede hakkede tomater og lad det hele koge over medium varme i ca 15-20 minutter.

Kog penne i saltet vand og hæld vandet fra når  pastaen er færdig. Bland med tomatsovesen.

På toppen kan du evt komme friskhakket persille og gerne friskreven pecorino.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin