Annonce
EntrepreneurshipHenrikLøst og fast om iværksætteri

Revisor: Tal dansk!

I et indlæg i Jyllands-Posten den 9/10 2013 forsøger Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR – danske revisorer, at gøre op med de fordomme og den kritik, som er opstået  om revisorbranchens kvalitet og ikke mindst om revisorernes rolle under finanskrisen.

Den netop offentliggjorte Rangvid-rapport (om årsagerne til finanskrisen), har som en af konklusionerne, at der er et gab mellem, hvad folk tror revisorerne laver, og hvad revisorerne rent faktisk udfører af arbejde. Folks opfattelse af hvad revisor har af pligter i forbindelse med sin revision, er langt mere omfattende end det en revisor rent faktisk er forpligtet til at gøre.

Det giver derfor heller ingen mening, at Charlotte Jepsen prøver at tegne et billede af en branche, som har styr på tingene. At revisorerne i 2012 har givet over 33.000 selskaber forbehold eller en supplerende oplysning i årsregnskaberne  og at revisornævnet behandler omkring 100 klager om året, er uden betydning, hvis der ikke er tillid til revisors arbejde.  Hvem siger at tallene ikke burde være større?

Det er 20 år siden, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med revisionsbranchen. Dengang var debatten om forventningskløften også et emne, som fyldte meget . Tiden har ikke stået stille og revisionsbranchen bør naturligvis følge med og ikke mindst løbende tilpasse sig den verden, som den er en del af. Desværre virker det på mig som om revisionsbranchen hele tiden halter bagefter. Debatten i dag er som for 20 år siden. Løsningen er i dag, som dengang, bedre kommunikation og åbenhed.

Revisorer har aldrig været kendte for at være et udfarende og kommunikerende folkefærd. Revision er en branche, som historisk er blevet opfattet som en lukket verden, hvor fokus har været på den enkelte kunde snarere end den bredere offentlighed.

Hvis I som revisorer skal leve op til rollen som offentlighedens tillidsrepræsentanter, så er det på tide, at I møder os – ”offentligheden” – i øjenhøjde.  I stedet for intetsigende tal, så forklar os hvad vi kan forvente os af jeres arbejde. Hvad kan I som revisorer tilbyde os. Forklar os f.eks. hvordan I kan tilføre værdi til vores virksomheder, fremfor bare være en nødvendig omkostning.

Hvorfor ikke stoppe selvtilfredsheden og sæt handling bag ordene.  Gør en indsats for at nå ud til offentligheden sådan at vi ikke sidder debattere samme problematik om 20 år.

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Close
Close