Annonce
Boganmeldelser

Spejlmanden af Lars Kepler

Da Hypnotisøren, som er den første bog i serien om Joona Linna udkom i 2009, stod den for mig som noget af det mest ondskabsfulde nordisk litteratur, som jeg længe havde læst. Siden har jeg været solgt over Lars Keplers (et synonym for det svenske ægtepar Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril) bøger om Joona Linna og hans kamp mod alverdens ondskab.

I Spejlmanden møder vi igen hypnotisøren Erik Maria Bark, der skal hjælpe Joona Linna med at få adgang til afgørende informationer. Denne gang skal Joona Linna finde den forsvundne pige Jenny Lind. Hun er en smuk og populær pige, der lige er fyldt 16 år og er på vej hjem fra skolen. Eleonor der går i samme klasse er en genert og lidt sky pige, som rigtig gerne vil være venner med Jenny. En dag, da hun på afstand følger Jenny, ser hun en lastbil komme med alt for høj hastighed, den bremser voldsomt, og når den starter igen, er Jenny væk.

Historien om Jennys forsvinden er topnyheden i medierne. En der følger historien om Jenny forsvinden er den jævnaldrende pige Alice, der er på ferie i bjergene med sine forældre Pamela og Martin. Alice og Martin tager ud for at fiske på isen, mens Pamela vælger at bruge tiden i hotellets spa. Martin og Alice går gennem isen. Martin bliver alvorligt skadet og liget af Alice findes ikke.

Fem år senere bliver Jenny fundet spektakulært myrdet midt om natten på en legeplads i Stockholm. Hvor har Jenny været de sidste fem år, og hvordan har nogen kunne myrde hende midt i Stockholm uden vidner. I sin søgen efter svar finder Joona Linna via overvågningskameraer frem til et vidne, som viser sig at være psykisk syg og som ikke har nogen erindringer om, hvad han så.

Forlagsbeskrivelse

Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer.

Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende – og skræmmende – nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.

Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.

Anmeldelse

Som altid er Lars Kepler garant for både spænding og underholdning i verdensklasse. At forfatterparret har en enestående evne til at opbygge en fængende historie, fornægter sig heller ikke. Spejlmanden er en af de bøger, hvor jeg bare fløj gennem de mere end 500 sider.

Lars Keplers bøger har altid været præget af megen vold, dødsfald og ondskab, ligesom jeg ikke længere har tal på, hvor mange gange Joona Linna har været alvorligt såret eller været tæt på døden. Spejlmanden er uden tvivl den mest voldsomme bog i serien hidtil – og ja alligevel er der ingen tvivl om at Spejlmanden er Lars Kepler når Lars Kepler er bedst.

Jeg glæder mig allerede til næste bog for den kommer helt sikkert. Hvilken ondskab vil Joona Linna næste gang skulle slås imod? Og formår hans nye chef Margot Silverman at holde ham i korte stramme tøjler?

Om Spejlmanden

Spejlmanden kan købes hos tales.dk
Spejlmanden kan købes hos Saxo.com
Spejlmanden kan købes hos Bog & idé

Sprog: Dansk
ISBN: 9788702284546
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 528
Udgivet: 23. oktober 2020

Spejlmanden af Lars Kepler

Lars Kepler når Lars Kepler er bedst.

Lars Kepler har altid været garant for både spænding og underholdning i verdensklasse. Lars Kepler har en enestående evne til at opbygge en god og fængende historie. Det gør sig også gældende i Spejlmanden, som er en af de bøger, hvor jeg bare fløj gennem de mere end 500 sider fyldt med aktion.

User Rating: 4.6 ( 1 votes)
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button