Annonce
GastronomiMad

Tilbage til rødderne med kokken Claus Holm

Hold kæft hvor er jeg træt af høre Claus Hom tale om lakrids og om hvordan stegepanden taler til ham. Gad vide om det en overeksponering i TV, der efterhånden har skabt den følelse? Eller ser jeg bare for meget fjernsyn.

Når det så er sagt, er jeg stor tilhænger af hans madfilosofi og hans tilgang til madlavningen. Det drejer sig om at prøve sig frem, smage og ikke mindst turde – at være spontan. Man skal ikke være bange for råvarerne – man skal gå dem i møde.

Claus Holms nye kogebog ”Rødder” er ikke en decideret vegetarkogebog. Du får 56 opskrifter med groft grønt, som kan stå alene på frokost- eller aftenbordet, men kan også supplere kødet. Men udgangspunktet i Rødder er det grove og grønne. Det er netop nu, at butikkerne bugner af rodfrugter og grove grøntsager.

Når danskerne skal finde på aftensmåltidet, så drøner de direkte hen i køledisken og finder en kødbakke. Hakket svin? Jamen, så bliver det frikadeller. Det betyder kartofler og måske gulerødder – hvis det går vildt til. En grøn salat, hvis man sparer sovsen. Turen i grøntsagsafdelingen bliver bestemt af kødbakken. Med Rødder vender Claus Holm det hele på hovedet og starter med grøntsagerne.

Resultatet er blevet en flot og spændende kogebog, som er fyldt med en lang række spændende og inspirerende opskrifter. Kast dig ud i det og nyd at grøntsagerne er billige netop nu.

Bag bogen står foruden Claus Holm og TURBINE forlaget fotograf David Bering (Montgomery) og grafisk designer Jørn Rasmussen – det samme hold som sidste år producerede bogen Stegeso, der vandt prisen som flotteste danske kogebogsudgivelse 2012, udnævnt af den internationale kogebogskonkurrence Gourmand World Cookbook Awards. Rødder – mad med rod, kål og knold udkom i sidste måned på TURBINE forlaget. Vejl. pris 249 kr.

Bogen kan bestilles HER.

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Close