Annonce
EntrepreneurshipHenrikLatest NewsSkat

Vi stoler ikke på SKAT

Danskernes tillid til SKAT har lidt et stort knæk. Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2. Næsten hver anden dansker har nu en ”lille eller meget lille” tillid til SKAT. Samtidig har mindre end hver anden tillid til, at de betaler den korrekte indkomstskat, mens hver femte ikke har tillid til, at de betaler den korrekte indkomstskat. Det skriver Politiken.

At vores tillid til SKAT er forsvundet skyldes i høj grad  de mange personsager, som i de seneste år har været fremme i medierne og som senest er blevet suppleret med Rigsrevisions kritik af SKATs behandling af ejendomsvurderingerne. En mere og mere aggressiv kontrolstrategi fra SKATs side, hvor der indhentes informationer om vores brug af kreditkort, mobiltelefonsamtaler og regler om skattekontrol i vores haver mv., er med til at mindske tilliden til SKAT og giver et billede af et magtapparat, der er ude af trit med det samfund, som det burde være en del af.

Det er helt afgørende for retssikkerheden og tilliden til SKAT, at vores skatteregler er så enkle og entydige, at vi som skatteborgere uden stort besvær kan forstå grundlaget for vores skat, og at vi har en reel mulighed for at klage, hvis vi er uenige med SKAT. Reglerne er efterhånden blevet så kompliceret, at mange skatteborgere føler sig nødsaget til at få professionel hjælp til at forstå deres skat.

I et samfund der er baseret på skatteindtægter er en manglende tillid til SKAT alvorligt.  En faldende tillid til SKAT kan resulterer i et skred i borgernes vilje til selv at overholde skattelovene. Det er derfor vigtigt, at få genskabt tilliden tilbage til SKAT hurtigst muligt. Tilliden bliver ikke genskabt ved skatteministerens evige messen om, at sagerne kan henføres til den gamle VK-regering.  Vi har ikke brug for kommissioner, undersøgelser og rapporter. Nej vi har brug for handling.

Hvor vil det være befriende, hvis skatteministeren til en start kendte ordet ”undskyld” og hvor vil det være befriende, hvis SKAT selv ville tage initiativ til at rette op på sine fejl. At få genskabt tilliden til SKAT handler om åbenhed og det at få lavet en kulturændring i SKAT. Vi vil have retssikkerheden tilbage til SKAT.

Spørgsmålet er om skatteministeren har modet til at tage det første skridt?

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

One Comment

  1. Hej Henrik
    Vældigt interessant. Jeg har selv i årevis haft sager mod skat og andre myndigheder og har brugt formuer på dette. Jeg har nu lukket mine aktiviteter i Danmark og taget mit virksomhed med. Jeg er derfor også startet en ny rådgivningsvirksomhed for udlændinge, der ønsker at leve, bo (og betale skat) i Danmark. Til alle der ønsker min rådgivning, fraråder jeg enhver idé eller tanke om at befinde sig i Danmark og endnu mindre at starte virksomhed der. Jeg udformer hertil alternative løsninger andre steder på kloden, i lande hvor jeg har personlige erfaringer og kontakter, og hvortil omstændigheder er langt mere gunstige. Danmark er den synkende skude. Det har efterhånden udviklet sig til et gestapo samfund eller noget der minder om det tidligere DDR.

Back to top button