Udskriv

Brødpie med asparges og Parmigiano Reggiano

Ret Forret, Hovedret
Køkken Italiensk
Tilb. tid 1 time

Ingredienser

  • 6-7 skiver groft eller lyst brød
  • 6 æg
  • 3 dl piskefløde
  • 200 g Parmigiano Reggiano
  • 400 g friske asparges (skrællet og halveret på langs)
  • 150 g røget skinke i tern
  • 100 g smør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at skrælle og halvere aspargeserne på langs.

  2. Pisk æg, piskefløde, halvdelen af parmesanen, lidt salt og peber sammen i en skål.

  3. Kom smør i en stegepande, som kan tåle at komme i ovnen, og steg brødskiverne gyldne på begge sider. Hæld blandingen over brødskiverne i stegepanden og drys med lidt mere parmesan.
  4. Læg så de halverede aspargeser og røget skinke på toppen og slut af med parmesan.
  5. Bages i varmluftsovn ved 170 °C i 15-20 minutter, til den er fast i midten. 
  6. Tag stegepanden ud af ovnen og lad pien hvile i 10 minutter. Løft så hele pien ud på et fad med en paletkniv. Del brødpien i fire og servér den sammen med en god salat og parmesanchips!

Opskriftsnoter

Som tilbehør til brødpien foreslår jeg salat og parmesanchips. En opskrift på parmesanchips finder du her. En halv opskrift rækker fint som tilbehør til 4 personer.