Annonce
Mad

Du danske gris – vi hylder dig!

Så skal den danske gris anno 2013 hyldes. Our Danish Pig er en samlet mad- og ølfest, kunst- og fotoudstilling, der hylder og dokumenterer vores danske gris. Stærke navne står bag menuen, der ud over mad byder på øl, kunst, film og foto samt diverse overraskelser undervejs.

Bag projektet står Chinorocks & Joachim7inch, som normalt laver projekter inden for mode og design. Men denne gang er det den danske gris, der er i centrum.

”Vi havde appetit på et dansk projekt, og det bliver ikke mere dansk end en økologisk gris. Den vil vi fejre over tre dage med gastronomi, øl, kunst, fotografi og en lille film, som dokumenterer vores gris og projektet,” fortæller Chinorocks og Joachim7inch.

Gris på menuen – også den kunstneriske
Det er Philip Scheel Grønkjær, køkkenchef på restaurant Kadeau, der har fået ansvaret for at sammensætte en velsmagende menu, baseret på 8 øko grise fra Risbjerg Landbrug. Maden serveres med en ølmenu fra Mikkeller, et af verdens førende mikrobryggerier. Dertil vil forskellige fotografer og kunstnere give deres fortolkninger af den danske gris.

Blandt andre bidrager den parisiske kunstner, Chanoir, som normalt maler ikoniske katte, men specielt til dette arrangement har indvilliget i at arbejde med grise som motiv. Der vil blive fremvist portrætter af de grise, der er i centrum, ligesom der vil være en kortfilms overraskelse af Fenar Ahmad, der har valgt en tilfældig dag at hylde grisen.

Opdateringer om grisene og eventen
Arrangementet løber af stablen den 25.-27. august og vil finde sted på, holdet bag Pixie og Taxas lokale på Islands Brygge, Olsen +3 der indrettes til formålet i de dage, arrangementet står på.

Oplevelser en masse – og overraskelser undervejs
Foruden mad, øl, foto og masser af kunst om vores danske gris får alle gæster en lille overraskelse med hjem. Hvad det er, kan naturligvis ikke afsløres, men en guldsmed og grafisk kunstner har været inde over her.

En billet til Our Danish Pig koster kr. 995,- og kan købes på www.ourdanishpig.com – da hver aften er en intim middag vil der kun være et begrænset antal.

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Close
Close