Annonce
Henrik's U-turn

Frygten for kirurgen?

Om mindre end en uge er det overstået. Altså min lille næseoperation, som skal give mig bedre mulighed for at trække vejret gennem næsen. En lille operation på et par timer i fuld bedøvelse. Piece of cake eller hvad?

Mon ikke vi alle ved hvordan det at være bange. Frygten for et tandlægebesøg eller en operation, eksamensangst eller som da jeg i mine unge gymnasieår pludselig skulle holde tale for et helt gymansium. Det førte til heftige hjerteslag, fugtige håndflader og skælvende ben.

Frygt er med til at sætte vores krop i alarmberedskab, så vi kan forsvare os eller flygte – eller så vi kan yde en ekstraordinær indsats, hvilket mange os har nydt godt af til eksamen, sportsstævner eller i andre situationer, hvor vi har skulle yde vort bedste.

Jeg bruger her ordene bekymring, frygt og angst lidt i flæng. Ord som alle dækker over følelser, men der er forskel på hvor dybt de stikker i en. Der er en årsag til bekymring og frygt, hvorimod angst ingen ydre årsag har. Om jeg er angst i forhold til min forestående operation? Nej – nok mere bekymret.

Information før en operation siges at være en vigtig forberedelse. Viden omkring forløbet før, under og efter skulle være med dæmpe angsten. Hmmm, det er netop den viden, der i mit tilfælde  skaber bekymring.

I disse tider, hvor megen information er en dyd, kan man næsten få for meget information. Som kirurgen der fortalte om mulige bivirkninger, som eksempelvis at miste synet, miste lugte- og smagsløg, følelsesløshed i tænder, boksertud mv. Eller narkoselægen som talte om forhøjet risiko for at dø. Er det her jeg hellere ville have levet i lykkelig uvidenhed?

Som en nogenlunde oplyst person ved jeg at nogle operationer har en højere risiko end andre, ligesom der altid ved operationer under fuld bedøvelse er tilknyttet en risiko. Om jeg kan lide de mulige bivirkningerne eller ej – så er det netop informationen, der gør det muligt for mig selv at afgøre om risikoen ved en operation opvejes af fordelene ved en vellykket operation.

Jeg har selv kunne vælge kirurgen til min operation. Det både beroliger og giver tryghed når kirugens kollegaer alle siger han er den bedste. Så med en sund bekymring går jeg næste uges operation i møde.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin