Annonce
Gastronomi

Indslev Bryggeri inviterer på julebryg

Indslev Bryggeri venter at holde Danmarks vel nok mest velbesøgte julebrygarrangement, i dag, lørdag den 26. oktober, når to velkendte julebryg frigives sammen med to helt nye. Ud over masser af øl vil der være aktiviteter for hele familien.

Indslev Bryggeri sælger hver weekend direkte ud af døren til private, og sidste lørdag i oktober er bagdørssalget i en hel anden skala end normalt. Da frigiver bryggeriet nemlig sine juleøl og holder det måske mest velbesøgte julebrygarrangement i den danske bryggeriverden.  Foruden klassikerne Jule Hvede og Hoppy Christmas drejer det sig om to helt nye øl, Frederiks Jul og Ugly Christmas.

Selvom op mod 1500 lagde vejen forbi sidste år, ventes der endnu flere gæster i år. Dels fordi bryggeriet lancerer to helt nye juleøl, dels fordi bryggeriet siden sidste år har modtaget priserne Årets danske Bryggeri og Årets danske Ølnyhed.

Der bliver afholdt rundvisninger i dagens løb, og der vil være levende musik, telte med mad og drikke. For at tilfredsstille de mange tørstige ganer vil der i år være  sørget for en hel brandbil med fadølsanlæg, og i et af teltene vil der være guidede smagninger med forskellige julebryg og andre øl. Der vil også være varm kakao og aktiviteter for de mindste, og man kan selvfølgelig købe årets julebryg og bryggeriets andre produkter med hjem.

Trøffelfestival eller julebryg? Tja, hvis Indslev Bryggeri lå lige om hjørnet er valget enkelt!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin