Annonce
Latest News

La Belvedere i La Morra lukket af Fødevaremyndighederne

I mange år var La Belvedere i La Morra min foretrukne restaurant i Piemonte.  Forrygende god mad og ikke mindst et af de mest omfattende vinkort i området. Hvis man havde øjnene med sig kunne man på vinkortet altid finde nogle vine fra områdets bedste vinproducenter, som lå væsentligt under de danske importøres pris.

Nogen vil kalde La Belvedere for en turistfælde allerede dengang det var Gianfranco Bovio, som stod ved roret, men Gianfranco Bovio formåede altid at gøre et besøg til god oplevelse.  For et par år siden solgte Gianfranco Bovio La Belverdere og nedturen begyndte for restauranten.

En nedtur der kulminerede i sidste uge, da de lokale fødevarermyndigheder og carabinieri i fællesskab lukkede La Belvedere midlertidigt. En kontrol af restauranten viste at loven om skiltning i forbindelse med åbningstider og rygeforbud ikke var overholdt. Blandt de mere alvorlige ting var, at der blev fundet rottelort i både køkken og depot, ligesom de sanitære forhold heller ikke var i orden.

Restaurant La Belvedere vil først blive åbnet igen når alle forholdene er bragt i orden. Surt at dette skulle ske lidt midt i højsæsonen. Jeg er sikker på at dette aldrig ville være sket i Gianfranco Bovio’s tid.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin