Annonce
Mad

Masser af madoplevelser i weekenden

Skal du ud i weekenden, venter der stadig masser af store smagsoplevelser. Fredag kan du fx deltage i en eksklusiv middag i en tidligere hestestald på Frederiksberg eller lære at ryste cocktails på 1105. Fredag er også dagen, hvor madmessen eat2010 åbner i Øksnehallen. Her er der blandt andet kulinarisk køkkenkabaret, hvor danske produkter sættes under lup og ses med nye øjne.

Er du til markeder, byder weekenden på flere af slagsen. Tag fx til grøntsagsfestival på Halmtorvet og få en snak med en grøntsagsavler mens du smager på varerne, eller besøg Farmers Market på Jægersborggade. På selve Nørrebrogade kan du lørdag opleve et gadekøkken med 20 restauranter, der serverer kulinariske fristelser fra Bornholm til Vietnam, når arrangementet “Taste the World” løber af stablen.

For mit eget vedkommende ser jeg frem til nogle hyggelige timer på pladsen foran Thorvaldsens Museum, hvor der traditionen tro er italienske markedsdage.

Har du appetit på mere lørdag aften, er der krebsegilde i Kødbyen, hvor du i bedste “svenskerstil” kan nyde krebs en masse ved langborde i Kødbyens Fiskebar, og under Knippelsbro kan du spise et dejligt måltid med tilhørende biodynamiske og økologiske vine.

Søndag kan du tage til Grøntsagsfestivalens egen udgave af brunch, “Grønch”, som byder på sæsonens nyhøstede lokale frugter, bær, urter og grønsager omdannet til juicer, kager og grønne retter. Eller lad børnene rulle deres egen hosomaki på sushikursus.

Du kan se hele programmet for Copenhagen Cooking på www.copenhagencooking.com

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin