Annonce
SlankekurSøvnapnø

Motion og diæt kan holde din søvnapnø stangen

Så du tv-udsendelserne U-turn, hvor Chris Mac Donald hjalp otte syge danskere i gang med en u-vending. Ved hjælp af bl.a. motion og diæt hjalp Chris Mac Donald en gruppe danskere med at komme af med deres pilleforbrug og sygedomme. På den korte bane var projektet en succes.

En finsk undersøgelse, offentliggjort i JAMA Intern Med. 2013;173(10):930-932, gennemført af Dr. Henri Tuomilehto m.fl., fra Oivauni Sleep Clinic i Kuopio, Finland, bygger lidt på samme princip. Undersøgelsen bekræfter, at vægtab gennem motion og sundere spisevaner kan have langsigtede fordele for mennesker med mild søvnapnø.

Udgangspunktet for Dr. Henri Tuomilehto’s undersøgelse var 81 tilfældigt udvalgte patienter med søvnapnø i mild grad. Den ene halvdel blev sendt på diæt med lavt kalorieindtag og fik samtidigt tilbudt omfattende kost- og motionsrådgivning gennem hele forsøget. Modsat blev den anden halvdel af patienterne kun tilbudt et par indledende informationsmøder om kost og motion.

Efter det etårige projekt kunne den finske forsker konkludere, at de patienter som havde fået intensiv hjælp til kostomlægning og motion havde omkring halvt så stor sandsynlighed for at deres milde grad af søvnapnø ville udvilke sig til en mere alvorlig grad, sammenlignet med den gruppe der ingen hjælp fik.

4 år efter forsøget var afsluttet gennemførte den finske forsker en opfølgende analyse med 57 af de oprindeligt 81 deltagere i forsøget. Resultatet af denne opfølgning viste, at deltagerne i den gruppe som havde fået omfattende hjælp med kost og motion gennemsnitlig var 6 kg lettere end da forsøget startede 5 år tidligere. Omvendt var personerne i sammenligningsgruppen omkring 0,5 kg tungere.

Endvidere viste undersøgelse at seks deltagere i første gruppe havde udviklet en moderat form for søvnapnø, hvorimod ingen havde udviklet en svær form for søvnapnø. Modsætningsvis havde 12 personer fra kontrolgruppen udviklet en moderat form for søvnapnø og 2 personer havde udviklet svær søvnapnø.

Konklusionen er unægtelig, at vi skal tænke vægttab, som en del af behandlingen af søvnapnø. Men er vægttab en del af behandlingen allerede? Min egen oplevelse er, at lægerne i høj grad fokuserer på CPAP – som hjælper med at holde luftvejene åbne om natten og dermed giver os mulighed for at sove bedre. Omvendt er CPAP vel ikke midlet til at forebygge hjerte-kar-problemer knyttet til ens søvnapnø?

Om muligt vil jeg gerne smide CPAP igen og er i den forbindelse indstillet på at ændre radikalt på flere uvaner i min livsstil. Jeg har flere gange i mit behandlingsforløb studset over, at eksempelvis min overvægt ikke har været bragt på banen. I mangel af initiativ fra lægerne bragte jeg det selv på banen og fik det svar: Det er naturligvis altid godt ikke at slæbe rundt på for megen vægt og ved at tabe mig, vil jeg også tabe mig om luftrøret – og dermed give plads til mere ilt. Men det vil aldrig erstatte CPAP.

Nu glæder jeg mig til at få min CPAP. Det bliver første skridt mod et vægttab. De kloge påstå,r at får man ikke sin søvn bliver man federe. Så med CPAP må det gå nedad med vægten igen. Næste skridt er så, at få mentalt overskud til at træne (og dermed tabe mig endnu mere).

Det er ren ”against all ods” eller ”mission impossible” (mere om det i næste blogindlæg).

 

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin