Annonce
GastronomiMad

Myten om Mortensaften er en and

Indtil jeg ved et tilfælde faldt over en pressemeddelelse fra Kokken & Jomfruen har jeg altid troet på historien om indbyggerne i den franske by Tours, som i år 371 ville gøre den fromme munk Martin til biskop.

Martin var en from og beskeden mand, der ikke ønskede at blive biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti, men gæssene skræppede op, og røbede hans tilholdssted. Han blev trukket frem og gjort til biskop. Som tak for hjælpen bestemte han, at gæssene skulle lade livet denne aften – St. Martins Aften – eller på dansk Mortens Aften.

Kokken & Jomfruen fortæller, at Mortens Aftens menuen med and eller gås har sin rod i praktiske forhold  og ikke i en religiøs myte. Den katolske kirke ville ind på ”markedet” og koblede derfor ofte religiøse legender op på de traditioner, der fandtes i forvejen.

Det fremgår af Skånske lov fra 1200-tallet, at gæssene i Danmark gik ude i store flokke vogtet af en særlig gåsehyrde eller -pige. Når høsten var i hus omkring Mikkelsdag, som er 29. august, “opgav man ævred”, hvilket betød, at man åbnede hegnet omkring de høstede marker og lod gæssene æde de kerner, der var tabt under høsten. Gæssene blev på den måde ekstra fede i september og oktober og var således klar til slagtning i begyndelsen af november. Tidspunktet er også velvalgt. Her hen på efteråret skal de dyr, der ikke er plads eller foder til, slagtes.

I forbindelse med slagtningen holdt landsbyen en fest. Festen gik nogle steder under betegnelsen Martinsfester, og nævnes i Tyskland allerede i 1100-tallet. I Danmark kender vi først festen for Morten Bisp fra 1600-tallet.

Bristede illusioner eller ej. I dag går jagten ind på en and – anden som i Danmark overtaget gåsens plads i ovnen.

Det eneste der står tilbage nu er en begyndende og nagende tvivl om julemanden nu også findes eller ej?

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin