Annonce
GastronomiMad

Nu skal pastaen ha da da

I Italien afholdes, der i de små byer, hvert år en række festivaler, hvor byerne fejrer de lokale fødevareprodukter. Det kan være alt fra salat til kager.  Her oser byerne af stolthed over deres produkter. Jeg har tidligere efterlyst at langt flere danske fødevareproducenter tør smide ydmygheden væk og være stolte af deres  produkter.

En af de fødevareproducenter, der ikke ligger under for janteloven er  Peter Anker fra Storøhage Kartofler på Lammefjorden.  Med en ny kartoffelsort  – Antonia – vil han tage kampen op mod danskernes forbrug af pasta og ris. Antonia er en meget velsmagende og lys kartoffel med fast kød. Lidt hen ad en aspargeskartoffel i sin konsistens, men mere fast og med en lækker smøragtig og sødmefuld smag.

Peter Anker har ligesom kollegerne set forbruget af kartofler i de seneste år er faldet i Danmark. Forbrugerne  vælger i stedet ris eller pasta, fordi det er nemt at tilberede. Især den yngre generation synes, at det er besværligt med kartofler, som skal skrælles. Men det behøver du slet ikke, siger Peter Anker, der ikke selv kunne ikke drømme om at skrælle en kartoffel. Vitaminerne sidder i de yderste lag. Skrællen bidrager også til smagsoplevelsen. Og så er der jo også hele spørgsmålet om madspild. Hvis du har en kartoffel, der er lys i overfladen, er der ingen grund til at skrælle den. Bare kog den og spis den med skræl. Eller skær den i skiver og smid den i ovnen eller på panden. Det er lige som nemt som pasta og ris – der er bare flere måder at tilberede kartoflen på. Og så får du en fødevare, der mætter godt og er fuld af fibre og C-vitaminer.

Hvis du har lyst til at smage Antonia kan kartoflen fra denne uge købes i en række SuperBest butikker landet over.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin