Annonce
EntrepreneurshipHenrikSkat

Pas på de private udlån i virksomhedsordningen

Bruger du virksomhedsordningen skal du være opmærksomhed på en ny afgørelse fra Højesteret (SKM2013.505.HR), hvor et udlån til eget selskab blev anset for “overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige” i henhold til virksomhedsskattelovens § 5, idet udlånet ikke havde erhvervsmæssig karakter.

I virksomhedsordningen kan du yde lån, der har erhvervsmæssig karakter, uden at dette anses for en hævning. Det vil sige at du kan give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til din virksomhed, f.eks. varedebitorer. Du har også mulighed for at placere kapital som bankindskud, i obligationer mv. Hvis du derimod finansierer privat långivning, herunder til eventuel ægtefælle eller nært beslægtede, ved at hæve beløb i virksomheden, er der tale om hævning i henhold til lovens § 5.

Den konkrete sag omhandler en læge, der havde lånt penge fra sin virksomhedsordning til et investeringsselskab, som han var 100% ejer af. Højesteret lagde til grund, at lånene ikke havde erhvervsmæssig karakter, idet de ikke havde tilknytning til lægevirksomhedens aktiviteter. Lånet blev anset for at alene at være ydet som følge af lægens interesser som hovedanpartshaver i selskabet, hvorfor der i relation til virksomhedsskatteloven er tale om et privat lån.

Afgørelsen kan læses, som at udlån til  3. mand vil kunne anses for en hævning, hvis ikke udlånet har direkte tilknytning til din virksomheds aktiviteter. Du derfor være forsigtig ved investering i andet end børsnoterede obligationer og andre let omsættelige fordringer.  Hvis du er i tvivl kan et bindende svar fra SKAT måske være løsningen.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin