Annonce
Vin

Stort kan også være godt!

Et eller andet sted har jeg altid fundet det mest charmerende at besøge små familievingårde med en begrænset produktion. Det er noget særligt når det er vinbonden eller hans familie der viser rundt i kælder og vinmark og man kan man mærke hans nøje kendskab og følelser for hans vin. Det er nok mere romantik end sund fornuft. Der er absolut intet, der tilsiger at en stor vinproducent skulle lave dårligere vin.

Et godt eksempel på dette finder vi i Abruzzo hos det store kooperativ Cantina Frentana. Cantina Frentana er et stort kooperativ med mere end 400 medlemmer. Det er mere end 40 år siden Cantina Frentana startede med en lille gruppe kvalitetsbevidste vinbønder. Dette koncept holder Cantina Frentana stadigvæk fast i den dag i dag, hvor man gennem hele året rådgiver og hjælper kooperativets medlemmer for at opnå de bedst mulige druer til vinfremstillingen.

Resultatet er åbenlyst. Hvert år modtager Cantina Frentana mange priser for deres vine – specielt for det gode forhold mellem prisen og kvaliteten. Denne uges fredagsvin er ingen undtagelse.

Vi faldt for Rubesto Montepulciano d’Abruzzo Riserva DOC 2005. En vin lavet på 100 % Montepulciano. Rubesto har en flot rubinrød farve, smagen er frugtrig præget af modne kirsebær, ligesom der er tydelige hints af krydderier og vanilje. En flot vin med en utrolig dejlig og lang eftersmag.

Rubesto vil passe fint til eksempelvis rødt kød, gryderetter og modne oste.

Dansk importør: Toscavini – Pris 75 DKK

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin