Annonce
Boganmeldelser

Vildskud af Julie Hastrup

Skal der peges på en krimidronning i Danmark er der efterhånden mange om kandidater. En af dem der ville være på min liste, er uden tvivl Julie Hastrup og hendes krimier med drabsefterforsker Rebekka Holm i hovedrollen. At jeg kastede mig over bøgerne fra Julie Hastrup, var nærmest en tilfældighed og jeg har siden været med på vognen i nu alle 8 bind om Rebekka Holm.

Julie Hastrup er en fremragende skribent, som i den grad forstår at fortælle en god historie. Hun skriver levende om både bogens miljø og de personer som medvirker i hendes bøger. Min egen lille målestok for om en bog er rigtig, er hvor jeg hurtigt jeg får den låst. Her scorer Julie Hastrup højt, for når du først får åbnet hendes bøger, så er de svære at slippe igen. Her er Vildskud ingen undtagelse.

Forlagets beskrivelse

Johanna Ejby har mistet sin lille datter på en ferie i Italien. Livet er splintret, hun kan ikke få stumperne til at hænge sammen og begynder derfor i en sorggruppe for mennesker med kompliceret sorg.

En dag starter en ung kvinde i sorggruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. For hvor langt vil man gå for at hævne den, man har mistet?

Drabsefterforsker Rebekka Holm kæmper med at acceptere, at hendes svenske kæreste og kollega, Niclas, efter et drabsforsøg ikke længere er den Niclas, hun kendte. Og ingen kan garantere hende, at han nogensinde vil blive det igen. En dag bliver hun kontaktet af en barndomsven, hvis unge søn, Elias, har fået nogle truende breve og anonyme telefonopkald – og det mærkelige er, at Rebekka selv har modtaget flere anonyme telefonopkald den seneste tid. Er der nogen sammenhæng?

Den unge Elias forsvinder pludselig, Rebekka får atter flere tavse opkald, og i sorggruppen kulminerer hævntørsten i et inferno af ulykker – og drab.

VILDSKUD er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de giver sig ud for at være.

Anmeldelse

Endnu engang har Julie Hastrup med Vildskud begået en fremragende krimi. Denne gang om sorg, hævn og selvtægt og om magtesløshed. Et tema som blandt andet udspringer af de oplevelser og følelser, som Julie Hastrup selv havde i forbindelse med at hendes egen søn var udsat for meningsløs gadevold.

Vildskud er lidt atypisk for bøgerne om Rebekka Holm. I denne bog er det nemlig ikke kun Rebekka Holm, der er hovedpersonen. Her følger læseren flere hovedpersoners historie og ikke mindst deres tanker og følelser omkring sorg, hævn og selvtægt. Vildskud er fremragende skrevet og med et godt plot, hvor man først langsomt ser hvordan historierne knyttes sammen.

Det er stadigvæk Rebekka Holm, der skal forsøge at opklare mord i København samtidig med at hun skal der være for kæresten Niklas, der stadigvæk ligger på hospitalet i Sverige. I Vildskud er Rebekka Holm i  den grad udfordret både arbejdsmæssigt og privat.

Om Vildskud

Sprog: Dansk
ISBN: 9788740054101
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 414
Udgivet: 2020

Vildskud kan købes hos Bog & idé
Vildskud kan købes hos tales.dk
Vildskud kan købes hos Saxo.com

Vildskud af Julie Hastrup

Fremragende krimi

Julie Hastrup har med Vildskud begået en fremragende krimi. Denne gang om sorg, hævn og selvtægt og om magtesløshed. Et tema som blandt andet udspringer af de oplevelser og følelser, som Julie Hastrup selv havde i forbindelse med at hendes egen søn var udsat for meningsløs gadevold.

User Rating: Be the first one !
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also
Close
Back to top button