Annonce
Latest NewsVin

Vinpriser – nok engang

Du skal endelige ikke bestille den vin for vores skyld indvendte gode italienske venner for et par år siden, da jeg var ude at spise på en italiensk Michelin-restaurant. Den omtalte vin var en flaske Barolo Brunate 1997 fra Roberto Voerzio  til ca. 650 kr. på en Michelin restaurant. I Danmark er prisen for den samme barolo i en vinhandel ca. 1300 kr.  Det var derfor med sindsro, at jeg kunne sige, at det skam var for min egen skyld, at jeg bestilte flasken.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den samme flaske ville koste på en af de kendte restaurenter i Danmark….  Det er Danmark og vi er langt af vejen blevet vant til høje priser på vin. Manglende gennemsigtighed i prissætningen gør det nærmest umuligt for forbrugeren at vurdere prisen på en vin.

En gruppe danskere på ferie i Italien spurgte mig for nylig, hvor alle de gode priser findes – for de synes ikke, at der var meget at spare ved at købe vinene i Italien. Der er ingen tvivl om at mange tjener gode penge på turisterne, som år efter år valfarter til Italien for at nyde de italienske vine.

For nogle er det endda så god en forretning, at Assoenologi – foreningen af italienske ønologer – ligefrem advarer mod snyd med vinpriserne på italienske vinbarer og restauranter.  Der er set tilfælde, hvor et glas vin har kostet mere end 400 % mere end hvad flasken  koster hos vinbonden.  Specielt opfordrer Assoenologi til, at man er opmærksom på priserne ved efterårets mange vinevents, hvis man vil undgå at blive snydt.

Hvor finder du så de gode priser? For den der søger de billige vine – så benyt supermarkederne. Der finder du normalt et kæmpe udvalg af vine. Mange af vinene til ca. 1 € (7,5 kr) vil uden problemer kunne sælges for 40 til 50 kr. i Danmark uden at øjenbryn løftes.

Hvis du er på jagt efter lidt dyrere vine eller vine fra kendte producenter, så kan det anbefales at gå på jagt i de mindre enotecaer i de små byer.  I turistbyerne er vinbutikkerne indrettet på salg til turister og priserne er sat derefter.

Hvis du køber direkte hos vinbonden har de ofte en ”officiel” prisliste, men hvis du viser interesse, spørger ind og kemi opstår, kan der ofte gøres nogle gode handler. Du kan endda være heldig at vinbonden sælger dig nogle af hans egne gamle flasker.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin