Bring en mellemstor gryde med vand i kog. Mens du venter så brug tiden på at trimme asparges og forårsløgene. Skyld dem og skær dem ud i mindre stykker (jeg delte dem i 3). Kom forårsløg og asparges i det kogende vand og lad det koge med i 1 minut. Hæld vandet fra og lad grøntsagerne køle lidt af.
Bland forårsløg og asparges med rejerne på et fad. Kom et par spiseskefulde olivenolie her over og krydder det hele med lidt salt og peber.
Varm din grillpande op og grill grøntsagerne og rejerne i cirka 5 minutter. Pas på at rejerne ikke får for lang tid, da de ellers bliver meget gummiagtige at tygge på.
Kom de sidste to spsk olivenolie i en lille skål sammen med saften fra en halv citron. Kom en spsk. friskhakket krydderurter i sammen med lidt salt og peber. Rær blandingen godt sammen (Jeg brugte en blanding af middelhavsurter men brug eventuel bare persille).
Når rejerne og grøntsagerne er klar, så anret på enten på et fad og dryp lidt af dressingen henover.