Tænd ovnen sæt temperaturen til 180 grader (normal ovn). Smør en form (ca 20 cm lang) med smør
Abrikoserne hakkes groft og blandes sammen med tranbær og rosiner i en varmebestandig skål. Bring de 220 ml vand i kog og hæld det sammen med ahornsirup over de tørrede frugter. Rør godt rundt og lad det stå i 10 minutter. I mellemtiden hakkes mandler, hasselnødder, pistacienødder og ingefær groft..Vandet hældes fra de tørrede frugter og de hakkede mandler, hasselnødder, pistacienødder og ingefær blandes i.
Smør og sukker piskes til det er hvidt og luftigt. Æggene tilsættes derefter enkeltvis og der røres kun let rundt.Halver vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud. Vask appelsinerne og riv skallerne på rivejernets fine side. Vaniljekorn, appelsinskal, kanel blandes sammen med blandingen af smør og æg. Bagepulver blandes med melet og kommes op til de øvrige ingredienser. Det hele røres let sammen med ske, hvorefter dejen hældes over i den smurte form. Jævn dejen i formen og sæt formen i den forvarmede ovn på den midterste hylde. Skal bages i cirka 1 time og 45 minutter.
Glasur
Start med at halvere granatæblet. Den ene halvdel af gratæblet presses i en citruspresse. Glasuren laves ved at røre saften sammen med flormelis.
Fra den anden halvdel af granatæblet løsnes forsigtigt kernerne.
Når kagen er færdigbagt og kølet af kommes først glasuren på kagen og derefter drysses granatæblekernerne på toppen af glasuren.