Vandet og 500 gram sukker bringes i kog. Lad siruppen koge i 5 minutter inden du slukker for komfuret og lader siruppen køle lidt ned.
Klargør hyldeblomstskærmene ved at ryste dem fri for dyr og ved at klippe flest mulige af stilkene fra. Kom hyldebærblomsterne i en skål og hæld siruppen over dem. Læg en tallerken over for at holde blomsterne i siruppen. Stil skålen et køligt sted og lad det trække i 2 dage.
Rens derefter jordbærrene og skær dem i mindre stykker. Bland jordbærrene med citronen, der er skåret i tynde skiver og det resterende sukker. Stil skålen i køleskabet og lad det trække i 2 dage.
Hæld hyldebærsaften op i et saftklæde, og lad saften løbe af. Gentag det med jordbærrene, som kun trykkes let. Begge sirupper blandes sammen i en gryde og koges kort op. Mens saften stadigvæk er varm kommes den på klargjorte flasker. Opbevares køligt og mørkt.