Opvarm ovnen til 200 grader (Varmluft 180 grader).
Skær blomkål og broccoli i mundrette buketter. Porren renses og skylles, hvorefter den skæres ud i stykker af 2 cm.
Kom rigeligt med vand i en stor gryde. Tilsæt salt og bring gryden i kog. Tilsæt grøntsagerne og lad dem småkoge i 3-4 minutter. Tag grøntsagerne af blusset og lad dem dryppe af i et dørslag.
Kom grøntsagerne i et smurt ovnfast fad, Kom pastasaucen over og bland det hele godt sammen. Gorgonzola skæres i grove stykker som fordeles over grøntsagerne. Kom derefter grøntsagerne i ovnen og gratiner dem i omkring 15 minutter.
Hak i mellemtiden hasselnødderne groft og rist dem på en varm og tør pande til de beynder at tage farve. Tag nødderne af og lad dem køle af. Når grøntsagsgratinen er færdig tages den ud af ovnen og de ristede hasselnødder drysses over gratinen inden den serveres.