Annonce
GastronomiMad

Grøntsagsgratin med gorgonzola og hasselnødder

Denne grøntsagsgratin med gorgonzola og hasselnødder kan bruges enten som tilbehør til en kød eller fiskeret. Den kan også serveres som en hovedret med eksempelvis lidt friskbagte baguetter til.

Til denne grøntsagsgratin brugte jeg blomkål, broccoli og en porre. I princippet så brug de grøntsager, som du har til rådighed. Som pastasauce brugte jeg min hjemmelavede pizzasauce, men har du hverken tomater eller tiden – så vælg den lette løsning og tag et færdiglavet glas med pastasauce fra supermarkedet.  Med hensyn til gorgonzola valgte jeg at bruge en stærk udgave (pikante), som jeg synes giver lidt mere smag til retten. Er du ikke til stærk gorgonzola så tag den ”dolce” version.  Pynt gerne retten med lidt ristede hasselnødder.

Grøntsagsgratin med gorgonzola og hasselnødder

Ret Aftensmad, Hovedret, Tilbehør
Køkken Dansk, Italiensk, Tysk
Keyword Gorgonzola, Gratin, Grøntsager, Hovedret, Tilbehør
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 300 g blomkål
  • 400 g broccoli
  • 1 porre
  • 4 dl pastasauce
  • 150 g gorgonzola
  • 50 g hasselnødskerner
  • Salt

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader (Varmluft 180 grader).
  • Skær blomkål og broccoli i mundrette buketter. Porren renses og skylles, hvorefter den skæres ud i stykker af 2 cm.
  • Kom rigeligt med vand i en stor gryde. Tilsæt salt og bring gryden i kog. Tilsæt grøntsagerne og lad dem småkoge i 3-4 minutter. Tag grøntsagerne af blusset og lad dem dryppe af i et dørslag.
  • Kom grøntsagerne i et smurt ovnfast fad, Kom pastasaucen over og bland det hele godt sammen. Gorgonzola skæres i grove stykker som fordeles over grøntsagerne. Kom derefter grøntsagerne i ovnen og gratiner dem i omkring 15 minutter.
  • Hak i mellemtiden hasselnødderne groft og rist dem på en varm og tør pande til de beynder at tage farve. Tag nødderne af og lad dem køle af. Når grøntsagsgratinen er færdig tages den ud af ovnen og de ristede hasselnødder drysses over gratinen inden den serveres.

Buon Appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin
error: