Sukker, glukosepulver, skummetmælkspulver og johannesbrødkernemel blandes sammen i en lille skål.
Kom mælk og flødede i en gryde. Tilsæt de tørre ingredienser og varm blandingen op mens du rører i gryden. Lad gryden varme op til lige under kogepunktet.
Tag gryden af blusset og blend det hele godt sammen med en stavblender. Lad isblandingen køle af og stil den i køleskabet i mindst 4-5 timer (eventuelt natten over).
Skyl blåbærrene og kom dem derefter i en skål, Blend dem til en fin pure med en stavblender. Pres til sidst pureen igennem en finmasket si for at fjerne blåbærkernerne. Der skal bruges cirka 350 g pure.
Tag isblandingen ud af køleskabet. Rør først blåbærpureen i for siden at give det en tur med stavblenderen. Kom nu isblandingen i din ismaskine og kør isen efter anvisningerne til din ismaskine.
Kom den færdige is i en i forvejen afkølet isbøtte. Sæt låg på og stil den i fryseren i mindst 4-5 timer.
Noter
Har du ikke en Ismaskine. Du kan snildt lave en god is uden en ismaskine. Kom i stedet isen i en beholder, der er stor nok til at du kan røre i isen under indfrysningen. Cirka hvert kvarter tager du isen ud af fryseren og rører den igennem for så at sætte isen tilbage i fryseren. Det fortsætter du med indtil isen har opnået en cremet konsistens.