Start med at klargøre tomaterne. Fjern stilken med en spids kniv. Snit derefter et kryds i toppen af tomaterne, og kom dem i en gryde med rigeligt kogende vand. Efter godt 30 sekunder begynder skindet at løsne sig. Kom nu tomaterne i en skål med koldt vand, og skindet skulle nu være let at fjerne.
Mos nu tomaterne til pulp. Afhængigt af hvor fint du ønsker din pulp kan du enten bruge en grøntsagsmølle eller, hvis lidt grovere pulp, en kartoffelmoser.
Bland havsalt med tomatpulpen, og hæld derefter pulpen over cherrytomaterne.
Kom det hele i et fad på cirka 20 x 30 cm. Læg et rent viskestykke over tomaterne, derefter et skærebræt ovenpå. Slutteligt sættes noget tung ovenpå for at sætte lidt pres på.
Nu skal tomaterne stå i 5 dage ved 25 grader, så fermenteringen kan gå i gang. Jeg satte tomaterne i min hæveautomat til brød for at holde en konstant temperatur.
Hverdag skiftes visestykket med et nyt og rent. Hold øje med tomaterne når du skifter. Tomaterne skal fermentere og ikke mugne.
Efter de 5 dage skal hele blandingen nu moses til passata. Jeg brugte grøntsagsmøllen med største huller for en lidt grov udgave.
Kom tomatpassataen på steriliseret glas. Sæt låg på glasset og sæt det på køl. Holdbarheden er flere måneder. Når glasset er åbnet skal tomatpassataen bruges inden 30 dage.