Annonce
BagværkGastronomiMad

Marengs med chokoladeswirl

Marengs stor ofte på programmet når der skal bages. Marengs smager dejligt og så er det samtidig en let måde at bruge overskydende æggehvider på. Dem har jeg ofte tilbage når der har været gang i isproduktionen.

Som oftest har jeg lavet små marengskys af æggehviderne eller fuglereder, men denne gang gik der lidt nostalgi i den, hvor jeg forsøgte at genskabe en variation af min gamle danske bagers chokolademarengs.

Det blev til disse dejlige marengs med chokoladeswirl, som har alt hvad en marengs skal have. Sprød på ydersiden og med et sejt og chewy indre. Marengs er ikke noget, som man lige spontant beslutter sig for hvis mangler noget til eftermiddagskaffen. Her fik de godt 2 timer i ovnen ved lav temperatur og så nogenlunde den samme tid i ovnen til at køle ned og sættes sig.

Marengs med chokoladeswirl

Ret Bagværk, Dessert, Kage, Sødt
Køkken Dansk, Europæisk, Nordisk
Keyword Bagværk, Lidt til kaffen, Marengs
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 2 timer
Hviletid 2 timer
Samlet tid 4 timer 25 minutter
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 5 æggehvider
  • 300 g sukker
  • 1 nips havsalt
  • 70 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Kom æggehviderne i en skål sammen med saltet. Pisk dem stive. Fortsæt med at piske og tilsæt sukker lidt efter lidt. Bliv ved med at piske indtil marengsen er fast og skinnende. Det tager 5-10 minutter.

  2. I mellemtiden hak chokoladen og lad den smelte i et vandbad. Lad chokoladen køle af. Alternativt kan du smelte chokoladen i mikrobølgeovnen.

  3. Kom den afkølede, men stadigvæk flydende chokolade i marengsen, og fold den meget forsigtigt og kort ind med en spatel, så der dannes brune striber (swirls).

  4. Kom bagepapir på en bageplade. Sæt marengsmassen med en spiseske på bagepladen med god afstand imellem.

  5. Bages i en forvarmet ovn i ca. 2 – 2,5 timer ved ca. 100 grader, indtil de er sprøde. Lad afkøle i ovnen med døren åben i et par timer (eller mere).

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin