Annonce
GastronomiMadRøgning

Hickory røget laksesteak

Efter mit første forsøg med varmrøgning – en varmrøget laks – har jeg leget lidt videre med laks. Det er denne gang blevet til hickory røget laksesteaks.

Det er ikke svært selv at varmrøge laks, når du først har prøvet det en gang. Selv om det er et nyt univers for mig, så forstår jeg til fulde hvorfor så mange er bidt af at brug røg i madlavningen. Dertil kommer at du selv kan kombinere krydderierne, hvilket træ du bruger til at ryge, tiden og temperaturen i al uendelighed alt efter din egen smag og behag.

Disse varmrøget laksesteaks er blevet røget på hickory. Hickory (også kaldet amerikansk valnød) er især populær i Nordamerika til røgning. Hickory blev valgt, da det giver en røget og kraftig smag samtidig med en flot farve til laksen.

De hickory røget laksesteaks blev serveret med små kogte kartofler fra haven, der blev vendt i lidt smeltet smør med persille. Dertil lidt salat fra haven.

Hickory røget laksesteak

Ret Aftensmad
Køkken Amerikansk, Dansk, Europæisk, Nordisk
Keyword Fisk, Fisk er sundt, Laks, Røgning
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Fisk

  • 4 laksesteaks

Marinade

  • 2 spsk solsikkeolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk brun farin
  • 1 tsk dild tørret
  • ½ tsk salt

Sådan gør du

  • Rør solsikkeolien, citronsaften, den brune farin, dilden og saltet sammen indtil al sukkeret er opløst.
  • Kom laksesteakene i en skål og kom marinaden henover. Vend laksen i marinaden og stil derefter skålen i køleskabet i 1 time. Vend laksesteakene en enkelt gang undervejs.
  • Tag laksen ud af marinaden (Gem den resterende marinade til at pensle fisken med senere).
  • Kom laksesteakene i røgeovnen og røg dem i cirka 30 til 40 minutter, Fisken er færdig når du med en gaffel let kan lave flager eller når laksen har opnået en kernetemptur på 62 grader.
  • Pensl fisken under røgningen flere gange med den resterende marinade. Vend laksesteakene en enkelt gang undervejs.

Røgning

  • Et par håndfulde hickory-træflis blev indlednings lagt i blød i vand i en lille times tid inden røgeovnen blev startet.
  • Røgeovnen blev opvarmet til lige under 120 grader. Den høje varme er med til at få gang i røgen. Når laksesteakene sættes i ovnen falder temperaturen. Hold så vidt muligt temperaturen på 80 grader når laksesteakene er kommet ind i røgeovnen.

Buon Appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin
error: