Annonce
BagværkGastronomiMad

Brunkager

Alle gode gange tre fristes jeg til at sige. Disse brunkager var en hård fødsel, selvom opskriften jo er ganske enkel. Alle ingredienserne skal ”bare” æltes sammen. Alligevel var det først tredje gang at det lykkes i år – og det med en opskrift som jeg har brugt hvert år i mere end 20 år.

Hvad gik så galt. Første gang var der kommet for meget puddersukker i opskriften. Jeg havde godt bemærket, at batterierne sang på sidst vers på min køkkenvægt. Her gik det galt og for megen sukker kom i dejen. Det var ikke noget, som jeg bemærkede, mens jeg håndterede dejen, men så snart den kom i ovnen boblede den og flød ud. Et noget sprød og sød småkage……

Version to. På den igen og denne gang med nye batterier i køkkenvægten.  God start – mel og puddersukker målt op – alligevel gik det allerede her galt. Per automatik havde jeg bare taget posen, hvor der står ”puddersukker” og hældt ovnen i melet. Lige i det øjeblik hvor jeg rørte de to ingredienser sammen slog det mig, at det hele var hvidt i hvidt. 

Sproglig dumhed. Puddersukker i Tyskland er flormelis og ikke brun farin som i Danmark. Efter at have bagt en del både italienske og tyske småkager i den seneste tid, hvor mel og flormelis bruges meget ofte faldt jeg ind rutinen – uden at tænke. Fejlen blev så heldigvis opdaget inden krydderier mv blev tilsat.

Og tredje gang blev så lykkens gang. Brunkagerne blev som de plejer og jeg er nu et skridt videre mod julen. Opskriften kommer fra min mor, som troligt hvert år har bagt et par store dåser med disse brunkager til jul, og ligeså troligt prøvet at forsvare indholdet mod nisser og mus, så de varede frem til jul.

Brunkager

Ret Bagværk, Julesmåkager, Småkager
Køkken Dansk
Keyword Bagværk, Julebag, Julesmåkager
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Hviletid i køleskab 1 time
Samlet tid 2 timer
Antal 125 stykker
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 500 g mel
  • 300 g smør
  • 250 g puddersukker
  • 1,5 dl sirup (mørk)
  • 6 g kanel (stødt)
  • 6 g nellike (stødt)
  • 3 g potaske som udrøres i 7 spsk vand
  • 60 g fint hakkede mandler
  • 60 g hakket sukat

Sådan gør du

  1. Alle ingredienserne røres sammen til en ensartet dej. Fedtstoffet skal ikke blødgøres, men have sin normale konsistens.

  2. Del dejen i 4 dele som derefter rulles ud i pølser på cirka 20 cm og med en diameter på omkring 3 cm. Sæt dejen i køleskabet i mindst 1 time – eller gerne til næste dag.

  3. Når tiden er kommet til at bage brunkagerne skæres pølsen ud i skiver på omkring 3 mm, som derefter lægges på en bageplade, der er belagt med bagepapir.

  4. Brunkagerne bages på ovnens miderste rille ved 220 grader i cirka 6 minutter. Husk ovnen skal have den rette temperatur fra starten.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin