Annonce
BagværkGastronomiMad

Sommerkage med sveskeblommer

Nu er det ved at være sæson for sveskeblommer. Her er de første blommer nu ved at være spiseklare. En lille del af de første dejlige aromatiske blommer fandt vej til denne hurtige og enkle opskrift på en sommerkage.

Dejen er enkel at lave ved ar røre lidt smør sammen med sukker, hvorefter der tilsættes mel, bagepulver, mandler, æg, bagepulver, mælk og salt. Alle ingredienserne blandes sammen og hældes i en smurt springform. Sveskeblommerne halveres og udstenes og fordeles jævnt over kagen. Når kagen er bagt i 15 minutter kommes lidt revet marcipan på toppen inden den bages færdig.

Har du ikke sveskeblommer eller det uden for blommesæsonen så kan blommerne udskiftes med eksempelvis æbler, pærer eller sågar ferskner fra dåse.

Sommerkage med sveskeblommer

Ret Kage, Kager
Køkken Dansk, Tysk
Keyword Bageværk, Blommer, Noget til kaffen, Sveskeblommer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 43 minutter
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 130 g smør
  • 2 æg
  • 150 g speltmel
  • 120 g sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 40 g mandler uden skal
  • 50 ml mælk
  • 250 g sveskeblommer
  • 120 g marcipan

Sådan gør du

  • Skyl blommerne, halver dem og fjern sten. Hak mandlerne fint.
  • Rør smørret blødt med sukkeret, tilsæt æggene 1 af gangen og rør godt imellem hvert æg.
  • Tilsæt mel blandet med bagepulver, hakkede mandler og mælk. Bland det hele godt sammen.
  • Kom dejen i en smurt springform (diameter 24 cm), og fordel de halverede blommer med skærefladen opad, sørg for at hele kagen bliver dækket af blommer, så der ikke er huller.
  • Bag kagen i ovnen ved 175 grader i 15 minutter.
  • Imellemtiden rives marcipanen på den grove side af rivejernet.
  • Efter 15 minutters bagetid, fordeles den groftrevne marcipan over toppen af kagen. Der må ikke være for store klumper af marcipan.
  • Bag kagen i yderligere 30 minutter. Sluk for varmen og lad kagen køle i ovnen med lågen på klem.
  • Kagen kan med fordel serveres lun med flødeskum eller vanilleis til.

Buon Appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin
error: