Yoghurtis med honning og valnødder
Hjemmelavet yoghurtis med honning og valnødder er en både klassisk og samtidig enkel opskrift. Is er jo ikke bare is. Der findes flere former for is. En af is, der har fundet stort indpas i de senere år er yoghurtis. Yoghurtis er en lettere is end de is, der er lavet på traditionelvis på fløde/mælk.
Yoghurtis, også kendt som frossen yoghurt, har eksisteret siden 1970’erne. Idéen om at kombinere yoghurt og is kom fra H.P. Hood, et mejeriselskab i Massachusetts, USA. De ønskede at skabe et sundere alternativ til is, som stadig smagte lækkert.
De første maskiner til frossen yoghurt blev udviklet i 1980’erne, og populariteten af frossen yoghurt voksede hurtigt. Den blev markedsført som et sundere alternativ til is, da den indeholdt mindre fedt og færre kalorier.
I 1990’erne begyndte frosne yoghurtbutikker at dukke op overalt i USA, og tendensen bredte sig hurtigt til andre lande. I dag er frozen yoghurt en populær dessert i hele verden, og der findes mange forskellige varianter og smagsvarianter.
Historien bag yoghurtis er en historie om innovation og et ønske om at skabe et sundere alternativ til traditionel is. Den er blevet en elsket dessert for mange mennesker, og dens popularitet viser ingen tegn på at aftage.
Her har jeg i nedenstående opskrift brugt en hjemmelavet yoghurt (baseret på sødmælk) og så tilsat honning og valnødder. Udfordringen er at lave en is, der er cremet, men som samtidig ikke er for fed. Det er en søge-/læreproces, hvor jeg jo heldigvis kan nyde resultatet undervejs.
Yoghurtis med honning og valnødder
Ingredienser
- 75 g sukker
- 25 g glukosepulver
- 15 g skummetmælkspulver
- 2 g johannesbrødkernemel
- 140 ml sødmælk
- 130 ml piskefløde
- 100 g honning
- 600 g yoghurt
- 2 spsk citronsaft
- 50 g valnøddekerner
Sådan gør du
- Sukker, glukosepulver, skummetmælkspulver og johannesbrødkernemel blandes sammen.
- Kom mælk, fløde og honning i en gryde. Tilsæt de tørre ingredienser under omrøring og lade det koge op til lige under kogepunktet.
- Tag gryden af blusset og lad det køle af. Tilsæt yoghurten og rør den sammen med blandingen. Med en stavblender blendes grydens indhold godt igennem.
- Sæt blandingen på køl og lad det køle helt af i nogle timer eller til dagen efter.
- Tag isblandingen ud af køleskabet. Tilsæt citronsaften og giv det endnu engang en tur med stavblenderen inden blandingen hældes på ismaskinen.
- Hak valnødderne fint og rør dem ind i den færdige is. Derefter kommes isen i en bøtte med låg og sættes derefter i fryseren i minimum 2 timer inden servering.
Denne opskrift giver cirka 1000 ml is.
Buon appetito!!