Annonce
BrødGastronomiMad

Havregrynsboller med speltmel

Så fik skudt vores sæson med hesterejer i gang. Ja, jeg ved at nogle vil sige, at det er sæson for hesterejer hele året rundt. Med selvsyn ser jeg da også rejekutterne hele året rundt komme i havn med friske rejer. Men jeg har det nu engang sådan at vejret dette forår ikke har indbudt til at pille rejer og drikke hvidvin.

Men en spontan beslutning om at runde vores fiskemand på havnen gav os de første par kilo for i år. Forventningerne var ellers ikke store for nu hvor turistsæsonen er ved at starte op, kræver det ofte nogen tålmodighed at stå i kø. Det er let at glemme, at jeg selv kan falde i svime over udbuddet på et marked når jeg er på ferie. Heldet var med os og vi ramte lige et hul i kundestrømmen.

Der var ingen større bagtanke med købet af hesterejerne end bare lidt hygge. I mangel af brød blev disse havregrynsboller med speltmel hurtigt lavet. Frokosten blev så efter bedste tyske tradition til en rejesandwich.

Havregryn og speltmel er med til at give bollerne en god fylde. Det uanset om du bruger bollen som morgenmad eller frokost.

Havregrynsboller med speltmel

Ret Bagværk, Brød, Frokost, Madpakken, Morgenmad
Køkken Dansk, Nordisk
Antal 20 stykker
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 42 g gær
  • 5 dl vand (håndvarmt)
  • 200 g hvedemel
  • 500 g speltmel
  • 50 g havregryn
  • 3 spsk solsikkekerneolie
  • 1 knsp salt

Sådan gør du

  1. Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt hvedemel og speltmelt lidt efter lidt mens der røres.

  2. Tilsæt olie, havregryn og salt, ælt dejen godt sammen – den skal stadig klistre lidt.

  3. Stil dejen til hævning i en times tid, eller indtil dejen har hævet til dobbelt størrelse.

  4. Slå dejen ned, og form 20 boller som sættes med godt mellem rum mellem hver på 2 bageplader.

  5. Lad bollerne hæve i ca. 30 minutter. Herefter sættes de i en forvarmet ovn på 200 grader, og bages i 15 minutter.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin