Annonce
GastronomiMad

Hvide asparges i ovnen

Tyskerne er vilde med det. Hvide asparges omviklet med skiver af kogt skinke og derefter bagt i ovnen for at blive serveret med et drys gremolata.

Her har jeg leget lidt med den klassiske tyske opskrift og brugt de ting, som jeg havde til rådighed. I stedet for den kogte skinke er anvendt røget skinke (som oftest anvendes sammen med de grønne asparges), og så lader jeg aspargesene bage med en blanding af revet Parmigiano Reggiano og Mozzarella.

Retten har jeg toppet med en vidunderlig gremolata, som er lavet med ramsløg. Det er med til at give de hvide asparges i ovnen et ekstra touch af forår.

Hvide asparges i ovnen

Ret Aftensmad, Hovederet
Keyword Asparges, Forår, Hurtigt mad, Parmigiano Reggiano
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 16 asparges (hvide)
  • Salt
  • Sukker
  • 100 g Parmigiano Reggiano
  • 150 g Mozzarella (revet)
  • 250 ml piskefløde
  • 20 g mandler uden skind
  • 1 citron
  • 50 g ramsløg
  • 2 spsk olivenolie

Sådan gør du

  1. Skræl aspargesen, skær de trevlede ender fra. Rigeligt vand sættes i kog i en stor gryde. Tilsæt salt og sukker. Kog aspargesne i ca. 6 minutter indtil de er "al dente". Tag dem op af vandet med en hulske og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrullepapir.

  2. Revet Parmigiano Reggiano og Mozzarella blandes sammen. Piskefløden røres sammen med lidt salt. Ovnen forvarmes på højeste grillvarme (alternativt normalovn på højeste varme).

  3. Rul enskive røget skinket rundt om hver asparges. Læg hver asparges i et ovnfast fad med lidt afstand imellem hinanden. Først hældes fløden over, og derefter fordeles osten over aspargesene.

  4. Aspargesene sættes i ovnen og grilles i cirka 5 minutter, indtil osten er smeltet og har fået en gyldenbrun farve.

  5. I mellemtiden hakkes mandlerne groft. Rist dem på en tør stegepande indtil de begynder at tage farve. Skyl citronen med varmt vand og tør den derefter. Riv skallen. Skyl ramsløg og tør bladene i enten et viskestykke eller en salatslynge. Hak derefter ramsløgene fint. Bland derefter citronskal, mandler, ramsløg, en knivspids salt og olivenolie. Fordel gremolataen over de bagte asparges.

Opskriftsnoter

Som tilbehør vil nye små kartofler være et godt bud.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin