Hickory røget laksesteak
Efter mit første forsøg med varmrøgning – en varmrøget laks – har jeg leget lidt videre med laks. Det er denne gang blevet til hickory røget laksesteaks.
Det er ikke svært selv at varmrøge laks, når du først har prøvet det en gang. Selv om det er et nyt univers for mig, så forstår jeg til fulde hvorfor så mange er bidt af at brug røg i madlavningen. Dertil kommer at du selv kan kombinere krydderierne, hvilket træ du bruger til at ryge, tiden og temperaturen i al uendelighed alt efter din egen smag og behag.
Disse varmrøget laksesteaks er blevet røget på hickory. Hickory (også kaldet amerikansk valnød) er især populær i Nordamerika til røgning. Hickory blev valgt, da det giver en røget og kraftig smag samtidig med en flot farve til laksen.
De hickory røget laksesteaks blev serveret med små kogte kartofler fra haven, der blev vendt i lidt smeltet smør med persille. Dertil lidt salat fra haven.
Hickory røget laksesteak
Ingredienser
Fisk
- 4 laksesteaks
Marinade
- 2 spsk solsikkeolie
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk brun farin
- 1 tsk dild tørret
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Rør solsikkeolien, citronsaften, den brune farin, dilden og saltet sammen indtil al sukkeret er opløst.
- Kom laksesteakene i en skål og kom marinaden henover. Vend laksen i marinaden og stil derefter skålen i køleskabet i 1 time. Vend laksesteakene en enkelt gang undervejs.
- Tag laksen ud af marinaden (Gem den resterende marinade til at pensle fisken med senere).
- Kom laksesteakene i røgeovnen og røg dem i cirka 30 til 40 minutter, Fisken er færdig når du med en gaffel let kan lave flager eller når laksen har opnået en kernetemptur på 62 grader.
- Pensl fisken under røgningen flere gange med den resterende marinade. Vend laksesteakene en enkelt gang undervejs.
Røgning
- Et par håndfulde hickory-træflis blev indlednings lagt i blød i vand i en lille times tid inden røgeovnen blev startet.
- Røgeovnen blev opvarmet til lige under 120 grader. Den høje varme er med til at få gang i røgen. Når laksesteakene sættes i ovnen falder temperaturen. Hold så vidt muligt temperaturen på 80 grader når laksesteakene er kommet ind i røgeovnen.
Buon Appetito!!