MadOpskrifter

Klassisk mørbradgryde med ris

Mørbradgryde er altid populært. Udover at det smager rigtig godt, så er det en ret som kan laves i god tid før den skal serveres. Selv synes jeg, at smagen fra paprikaen typisk er mere markant op dag 2. Dertil kommer at det er en ret, som let kan laves i store portioner, ligesom det står en frit at justere på indholdet af ingredienser. For mange er cocktailpølseret must og selv perleløg har sine fans.

Denne mørbradgryde blev serveret med parboiled ris, men er du mere til en anden type ris, så vælger du bare dette.  Alternativt kan du servere en kartoffelmos til – og ja selv pomfritter vil gå fint til denne mørbradgryde.

Klassisk mørbradgryde med ris

Ret Aftensmad, Grydret, Hovedret
Køkken Danmark
Keyword Aftensmad, Champignon, Gryderet, Peberfrugt, Svinemørbrad
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 20 g smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 250 g bacon skåret i tern
  • 1 svinemørbrad mørbradgryde
  • 300 g champignoner mørbradgryde
  • 2 løg hakket groft
  • 1 ds flåede tomater
  • 2 dl tomatpassata
  • 1 tsk salt
  • 3 tsk paprika
  • 2 peberfrugter (røde) i strimler
  • dl piskefløde
  • Peber efter egen smag

Sådan gør du

  • Start med at skære bacon, løg og champignoner ud i mundrette bider. De røde peberfrugter skæres i strimler.
  • Svinemørbraden skæres fri for sølvsene og eventuelt fedt inden den også skæres i mundrette bider.
  • Smelt smørret sammen med olien i en stor gryde ved høj varme.
  • Kom svinemørbrad og bacon i gryden og brun det ved høj varme i 3-4 minutter.
  • Kom champignoner og løg ved, og lad det stege med i 2 minutter ved jævn varme.
  • Tilsæt paprika og tomatpassata. Lad det brænde lidt af i bunden af gryden, mens du fortsat rører rundt..
  • Tilsæt de flåede tomater, salt, og peberfrugt til gryden, og lad det hele simre ved lav varme i 10-12 minutter.
  • Til sidst tilsættes pisefløden og det hele varmes godt igennem. Synes du gryderetten er for tynd kan du tilsætte lidt majsstivelse og lade det koge videre i 3-4 minutter. Er gryderetten omvendt for tyk så tilsæt lidt vand.

Noter

Vil du have mere fyld i din mørbradgryde er cocktailpølser klassiske, ligesom perleløg også vil passe fint i denne ret.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin