Opskrifter

Brændende kærlighed

Brændende kærlighed er gammel klassisk dansk ret med rødder tilbage til det 19. århundrede. Det er en af de retter, som hver vinter dukker op på nethinden. Hjemmerøget bacon, stegte løg og en luftig kartoffelmos med lidt rodfrugter og massevis af smør.  Og ja ikke at forglemme de syltede rødbeder, som hører til.

Brændende kærlighed

Ret Aftensmad
Køkken Danmark
Keyword Aftensmad, Bacon, Karoffelmos, Vintermad
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Bacon og løg

  • 400 g bacon
  • 3 løg i tynde strimler
  • 1 dl Svinebouillon
  • 20 g smør
  • Olivenolie

Kartoffelmos

  • 1 kg kartofler
  • 500 g knoldselleri
  • 1 dl mælk
  • 100 g Parmigiano Reggiano
  • 150 g smør
  • ¼ tsk muskatnød

Sådan gør du

Bacon og løg

  • Skær baconen i mindre tern og steg dem gyldne og sprøde over god varme på en tør pande. Tilsæt eventuelt en smule olivenolie.
  • Skær løgene i tynde skiver.
  • Når baconen er stegt sprødt tages det af panden og lægges til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
  • Svits derefter løgene i baconfedtet indtil de er let karamelliseret. Tilsæt derefter bouillon og lad det koge lidt ind
  • Kom baconen tilbage på panden og tilsæt smørret. Lad det hele varme godt igennem.

Kartoffelmos

  • Skær de skrællede kartofler og knoldsellerien i mindre stykker, og kog dem i rigeligt vand uden salt indtil de er møre.
  • Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage på blusset. Damp nu kartoflerne og knoldsellerien helt tørre over lav varme.
  • Mos kartoflerne med et kartoffeljern eller pisk kartoflerne med et piskeris, imens du langsomt tilsætter mælken. Pisk indtil du får en glat mos.
  • Tilsæt derefter den revne ost og rør den godt ind i mosen inden du til sidst tilsætter smørret i små tern.
  • Til sidst smages med salt, peber og muskatnød.

Tilbehør

  • Server med syltede rødbeder.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin