Annonce
GastronomiMad

Karrylinsesuppe med bagt blomkål

Når jeg i dag sidder og ser på en blå himmel, svalerne der flyver lavt henover rapsmarken, harekillingerne som åbenbart synes at stauderne smager bedre end græs og solen der langsomt nærmer sig terrassen synes det næsten uvirkeligt, at jeg i går aftes stod og lavede en karrylinsesuppe med ovnbagt blomkålsbuketter til.

Karrylinsesuppen er en både krydret og fyldig suppe med gulerødder og røde peberfrugter, som er hurtig at lave på travle dage. Den ovnbagte blomkål giver et fint modspil til suppen – og hvis du have et lille kødelement med i suppen så kunne den eksempelvis drysses med lidt sprødstegte skinke- eller bacontern.

Karrylinsesuppe med bagt blomkål

Ret Aftensmad, Frokost, Grøntsager, Suppe
Køkken Dansk, Europæisk, Nordisk
Keyword Blomkål, Hurtig mad, Suppe, Varm ret, Vegetarisk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 3 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Suppe

  • 8 dl grøntsagsboullion
  • 4 dl kokosmælk
  • 2 peberfrugter (røde)
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 3 tsk karrypasta (rød)
  • 180 g røde linser

Blomkål (ovnbagt)

  • 1 blomkålshoved
  • 4 tsk olivenolie
  • 2 tsk karry
  • ½ tsk salt

Sådan gør du

Suppe

  1. Skyl grøntsagerne og skær dem i grove stykker til suppen. Varm lidt olie i en gryde og steg grøntsagerne. Tilsæt lidt salt og peber. Tilsæt karrypastaen og lad det kort stege med. Tilsæt grøntsagsboullion, kokosmælk og linserne, og lad det simre i ca. 25 minutter. Derefter pureres det med en stavblender.

Blomkål (ovnbagt)

  1. Del blomkålen i mindre buketter. kom de øvrige ingredienser i en skål. Tilsæt blomkålsbuketterne og vend det hele godt sammen indtil alle buketterne er dækket er dækket med olie og karry.

    Kom det i den forvarmede ovn ved 220 grader (normalovn) og steg det på et bageplade i ca. 20 – 30 minutter på den midterste rille, indtil det er stegt igennem og fået en let brun farve. Serveres på suppen.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin