Annonce
BagværkGastronomiMad

Rabarber crumble med marcipan og mandel

Rabarber crumble har været en af mine store kagefavoritter i mange år, ligesom det var en kage som ofte blev serveret i mit barndomshjem når rabarberne var i sæson. Det var samtidig en hurtig og let løsning at lave en rabarber crumble når familien om søndagen kom hjem fra diverse sportsstævner.

Rabarber er et vidt begreb som omfatter mange sorter, hvoraf nogle er mere syrlige end andre. Betragt mængden af sukker som vejledende. Er dine rabarber meget syrlige skal der nok mere sukker i end jeg har brugt til denne opskrift.

Rabarber med marcipan- og mandelcrumble

Ret Bagværk, Eftermiddagskaffe, Kage
Køkken Dansk, Nordisk
Keyword Bagværk, Chokoladekage, Nem mad, Rabarber, Sommer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 6 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Rabarber

  • 1 kg rabarber (trimmet)
  • 130 g sukker
  • 2-3 spsk kartoffelmel
  • Revet skal af en appelsin
  • Saften af en appelsin

Smuldredej

  • 100 g mandler blancheret
  • 125 g mel
  • 75 g smør i tern
  • 50 g rørsukker
  • 100 g marcipan groft revet

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 190 C (varmluft 170 grader). Kom mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 5 minutter indtil de er let gyldne. Lad dem køle ned inden de hakkes groft.

  2. Skær rabarberne i stykker på 2-3 cm. Kom rabarberne i en skål, hvorefter der tilsættes sukker, kartoffelmel, det halve af den revne appelsinskal og al appelsinsaften. Rør det hele sammen og kom det i et smurt ovnfast fad.

  3. Kom melet i en skål, tilsæt smør, rørsukker, hakkede mandler, revet marcipan og resten af appelsinskallen. Smuldr det hele godt sammen til en crumble. Fordel det over rabarberne.

  4. Bages i ovnen i 35-45 minutter, indtil rabarberen bobler og crumblen er gyldenbrun. Server rabarber crumblen lun med flødeskum eller creme fraiche.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin