Entrecôte i airfryer
Er det overhovedet muligt at stege en entrecôte i airfryer? Ja, det er bestemt muligt. Airfryeren kan bruges til at tilberede en række forskellige retter, herunder også en entrecôte. Ved at cirkulere varm luft er det også muligt at tilberede en bøf i airfryer. Her er nogle trin til, hvordan man tilbereder en bøf i en airfryer:
Forberedelse
Lad entrecôten få stuetemperatur før tilberedning ved at tage den ud af køleskabet ca. 30 minutter før tilberedning.
Tør entrecôten med køkkenrulle.
Krydr entrecôten efter ønske med salt, peber og andre krydderier eller en marinade. Normalt plejer jeg bare at bruge salt og peber til entrecôte, men her prøvede jeg en rub af blandt andet kakao, kaffe og lidt forskellige krydderier.
Forvarm din airfryer
Forvarm airfryeren til den ønskede temperatur i 3 minutter. Normalt bør du bruge en temperatur på mellem 180 og 200 grader, afhængigt af hvor gennemstegt du vil have din entrecôten. Her forvarmede jeg airfryeren til 200 grader.
Tilberedning
Læg entrecôterne i airfryerens kurv. Sørg for, at de ikke overlapper hinanden eller ligger for tæt, så de tilberedes jævnt.
Som tommelfingerregel kan du regne med at en entrecôte i airfryer, der er 1,5 cm tyk, skal have 8 minutter ved 200 grader for at være medium rare. For hver halve centimeter tillægges der 1 min. En 3 cm tyk entrecôte skal således have 11 minutter. Stegetiden kan så justeres op eller ned afhængigt af hvor eller hvor lidt stegt du ønsker din entrecôte.
Vend entrecôten cirka halvvejs igennem stegetiden, så den steges jævnt og får en flot bruning på begge sider.
Hviletid
Lad entrecôten hvile i 3 minutter efter tilberedningen, så saften kan fordele sig jævnt.
Tjek eventuelt temperaturen
Tjek eventuelt kernetemperaturen med et kødtermometer for at sikre, at din entrecôte har nået den ønskede stegetemperatur. Den indre temperatur skal være omkring 63 grader for en medium entrecôte, men mange foretrækker den lavere.
Husk på, at alle airfryers er lidt forskellige, og at du måske skal eksperimentere lidt for at finde den optimale tid og temperatur for netop dit apparat.
Entrecôte i airfryer
Ingredienser
Kød
- 2 entrecôter a 1,5 cm
Rub
- 2 spsk kaffepulver
- ¼ tsk sukker
- 1½ tsk salt
- ½ tsk chilipulver
- ¼ tsk kanel
- 1 tsk kakaopulver
Sådan gør du
- Tag entrecôterne ud af køleskabet og lad dem temperere i cirka 30 minutter.
- Bland imens alle ingredienserne til rubben sammen i skål. Gnid kødet grundigt på alle sider med krydderiblandingen. Det må godt tage et par minutter for jo mere du masserer, jo bedre klistrer krydderiblandingen.
- Forvarm din airfryer til 200 grader i 3 minutter. Læg kødet i og steg i 8 minutter for medium rare. Vend kødet når den halve stegetid er gået. Lad entrecôterne hvile i cirka 3 minutter inden de serveres.
Som tilbehør kan du eventuelt servere råstegte kartofler eller hasselback-kartofler med rødvinssauce til.
Buon Appetito!!