Italien

På tur til Pian del Re

I alle de år som jeg har boet i Piemonte har jeg haft direkte udsigt til Monviso, der med sine 3841 meter markerer den piemontetiske side af grænsen af til Frankrig. Monviso er kendt for sin pyramideform, og da det rager 500 meter højere op end bjergene rundt om er det synlig på lang afstand.

Min kone er træt af mit evindelige ”husk at tage et billede af Monvisio” når vi er på tur rundt i Piemonte. Der er bare noget ved det bjerg, som drager mig. Så meget at jeg nu i flere år har forslået at vi får malet bjerget på vores stuevæg… .

På nordsiden af Monviso udspringer kilderne, som bliver til Italiensk længste flod Po. Et naturområde kaldet Pian del Re (2.020 moh). Lidt smugkikken i en ældre turguide viste, at vi kunne blive kørt lige til døren (Pian del Re) og kunne nøjes med at gå nogle få hundrede meter for at se selve Po’s udspring. Mageligt!!

En søndag formiddag satte vi kursen mod Saluzzo og derfra videre op i Valle Po til feriebyen Crissolo. Crissolo minder mest om Løkken midt i højsæsonen. Mennesker overalt.

Fra Crissolo gik turen stejlt opad til Pian Regina i 1800 meters højde. Her blev vi desværre stoppet med besked om at vejen op til Pian del Re var lukket. Fra Pian Regina var det muligt at gå videre op til Pian del Re – en tur på en times tid hver vej (vel små 3 km og knap 300 m stigning).

Bjerggeden (Malene) ville nok have fundet det hyggeligt – for mig ville turen være lig selvmord. Helt ærligt 3 min mere i bilen og jeg havde været på toppen med aircondition – hvis ikke det havde været for italienske bureaukrater…  Ok – alperne skal nydes til bens og ikke i bilen – så i 2014 tager vi tidligere afsted og jeg skal nok gå op.

Vejret var ikke med os. Skyerne hang lavt og gav ikke udsigt til Monviso. Men vigtigst af alt – vi havde en god dag i naturen og glæder os til at komme tilbage.

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin