IsIsopskrifterOpskrifter

Forkæl dig selv med cremet æggelikøris

Æggelikør, også kendt som Eierlikör, er en voldsomt populær drik hos vores tyske naboer. Æggelikør er typisk lavet af æg, sukker og brandy eller hvid rom. Den serveres ofte som aperitif eller bruges som ingrediens i desserter.

Tysk æggelikøris er en cremet frossen dessert, der er lavet med æggelikør som den primære ingrediens. Æggelikøris menes at være opstået i 1970’erne, da tyske isproducenter begyndte at eksperimentere med nye smagsvarianter.

Æggelikørisens popularitet voksede hurtigt, og den blev en af de helt store desserter i Tyskland. I dag er det bredt tilgængeligt i sortimentet i isbarer og supermarkeder over hele landet.

Æggelikørisens rige og cremede konsistens gør den til en perfekt dessert til enhver lejlighed. Den serveres ofte med frisk frugt eller en chokoladesauce, og den passer godt sammen med eksempelvis et stykke chokoladekage eller en god brownie.

Er du ikke til æggelikør, så kan opskriften stadigvæk bruges. Skift æggelikøren ud med eksempelvis en af Baileys mange varianter.

Æggelikøris

Ret Dessert
Køkken Amerikansk, Dansk, Italiensk
Keyword Alkohol, Is, Is med æg
Tilb. tid 3 timer
Antal 1 liter (cirka)
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 350 ml sødmælk
  • 250 ml piskefløde
  • 5 æggeblommer
  • 120 g sukker
  • 200 ml æggelikør

Sådan gør du

  • Kom mælk og fløde  i en gryde og kog det op til lige under kogepunktet. Sluk for varmen.
  • Kom æggeblommer og sukker i en ren skål og pisk det sammen indtil al sukkeret er opløst.
  • Mens der stadig røres i blandingen med æggeblommer hældes mælk/flødeblandingen i lidt efter lidt. Kom det hele tilbage i gryden og varm iscremen langsomt op til cirka 80 grader, mens der hele tiden røres i gryden. VIGTIGT – blandingen må ikke koge!!
  • Kom iscremen i en skål og stil den på køl i minimum et par timer eller til dagen efter.
  • Kom iscremen på en ismaskine. Så snart blandingen begynder at fryse til is tilsættes æggelikøren.
  • Når isen er færdig, kommes den i en bøtte med låg og sættes  derefter i fryseren i minimum 2 timer inden servering.

Denne opskrift giver cirka 1000 ml is.
Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin