MadMit italienske køkkenOpskrifterPrimo (mellemretter)

Hvidkålslasagne

En hvidkålslasagne stod menuen på i går. Blandt kål er hvidkål nok den mest populæreste spise. Vel ikke underligt når man tænker på, hvor sund kål er med alle sine C-vitaminer. Hvidkål kan købes året rundt i alle supermarkeder, og er du lidt kreativ kan det bruges i et utal af retter.

Som barn er kål ikke noget jeg har gjort mig synderligt meget i. Naturligvis har rødkål altid været – og hører – stadigvæk til flæskestegen, men andre former for kål var sjældent noget vi fik. Jeg husker, da også jeg i hin tid – engang i ’70erne var på lejrtur med skolen til Sverige, hvor vi fulgte skoleundervisningen i en tilsvarende folkeskoleklasse. På den svenske skole var der skolemad, hvor menuen stod på kåldolmere. Det vakte ikke den store jubel hverken blandt mig eller mine skolekammerater.

Min hvidkålslasagne minder smagsmæssigt i høj grad om kåldolmere end om en traditionel lasagne, men giv det en chance. De blancherede hvidkålsblade er smagsmæssigt ikke så ”kålet”, som kål ellers kan være.

Hvidkålslasagne

Ret Aftensmad
Køkken Europæisk, Italiensk, Nordisk
Keyword Italiensk, Lasagne, Low Carb
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 500 g hakket kalv/flæsk
  • 1 squash (lille)
  • 500 ml tomatpassata
  • 2 tsk tørrede italienske krydderurter
  • 150 g Mozzarella (revet)
  • Salt og peber efter behov
  • 12 hvidkålsblade
  • Margarine til at smørre lasagnefadet

Sådan gør du

  • Tænd ovnen og sæt temperaturen til 200 grader (normalovn). Pil skalotte- og hvidløg og finhak begge. Varm olivenolien op på en stor pande. Steg skalotte- og hvidløg i nogle minutter ved middelvarme. Tilsæt det hakkede kød og lad det stege med i 5 minutter.
  • Squash skylles og skæres i tynde skiver og kommes sammen med tomatpassata og de tørrede italienske krydderurter på panden til det hakkede kød. Tilsæt salt og peber og lad det koge med i 15 minutter. Imens bringes en stor gryde med vand i kog. Når vandet koger, blancheres kålbladene nogle minutter indtil bladene bliver smidige.
  • Et stort lasagnefadt smørres med margarine. Lasagnen samles ved skiftevis at ligge et lag med kålblade og kødsovs. Slut med et lag kødsovs på toppen. Drys gavmildt med revet mozzarella hen over lasagnen. Bag den derefter i den forvarmede ovn i 35-45 minutter indtil lasagnen har fået en flot gyldenbrun farve på toppen. Bliver den for hurtig mørk, så kom et stykke stanniol hen over lasagnen. Lad lasagnen hvile et par minutter inden den serveres.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin